Landets sosu´er er i gennemsnit syge næsten 20 dage om året
I et nyt notat pointerer CEPOS, at der er der stort potentiale for forbedring. Det kan ligeledes bemærkes, at der er forskelle kommunerne imellem. Naturligvis har ledelse, arbejdsmiljø mv. en betydning. Men jeg fremhæver i interviewet, at det er for letkøbt udelukkende at skyde skylden på ledelse og kultur. Højt sygefravær er også, en naturlig konsekvens af at arbejde i nærkontakt med syge mennesker og med et fysisk hårdt arbejdsmiljø.
Det private har færre sygedage. Det kan ikke undgå at springe i øjnene, at de kommunale SOSUers sygefravær i 2022 var cirka 6.5 sygedage højere end de privatansatte med omsorgsarbejde. Det bruger mange til at argumentere for, at private virksomheder er dygtige end kommuner…. Men er det nu også hele forklaringen? I interviewet siger jeg:
»Hovedparten af forskellen mellem det private og det offentlige skyldes et øget langtidssygefravær i den offentlige sektor. Private aktører har mere mulighed for at fravælge personale, der historisk har været langtidssyge, blandt andet fordi de ikke har samme grad af personalemangel. Hvis du medtager det faktum, at der er færre langtidssyge i det private, er forskellen mellem det offentlige og private næsten helt væk…. »Det er altså tankevækkende. Det betyder, at det her er et branchefænomen. Det er ikke et offentlig sektor-fænomen. De offentlige ledere er ikke dårligere ledere.«