Kommunale udgifter, budgetter og regnskaber

Hvordan finder man rundt i de kommunale regnskaber og budgetter? Det spørger journalister ofte om – og det kan også være sært for studerende, at finde rundt i statistikker, regnskaber. Sammen med Karina Skovvang Christensen har jeg udarbejdet notatet “Kommunale udgifter, budgetter og regnskaber” for Gravercentret.
Kommunale udgifter, budgetter og regnskaber

I notat Kommunale udgifter, budgetter og regnskaber beskrives, hvordan man kan få indsigt i den enkelte kommunes økonomi. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad kommunens penge konkret bliver brugt på, men også om, hvordan kommunen prioriterer imellem forskellige udgiftsområder, hvordan udgifterne udvikler sig over tid, og hvordan kommunen prioriterer sammenlignet med andre kommuner.

Notatet er udgivet at Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Den primære målgruppe er journalister, der i deres dækning af de kommunalpolitiske prioriteringer og det lokale serviceniveau har brug for at forholde sig til regnskaber og budgetter.

Vi håber også, at notatet kan være nyttigt for andre. Ikke mindst studerende, der i forbindelse med opgaveskrivning har brug for at finde information om kommuners budgetter og regnskaber. Desuden, hvordan man bedst kan vurdere kommunernes udgifter, og sammenligne kommuner.