Hvordan kommer vi reglerne til livs?

Bureaukratiet kan reduceres, men det kræver både vilje og nye instrumenter. I kronikken Hvordan kommer vi reglerne til livs, der er udgivet i ugebrevet Mandag Morgen den 31. oktober 2022 foreslår Karina Skovvang Christensen og Per Nikolaj, at folketinget vedtager en ramme for reduktionen af administrationsomkostninger for staten, regionerne og kommunerne. 

Hvis man f.eks. vil finansiere en 2030-plan med administrative besparelser i kommunerne på 2 ½ milliard, skal de naturligvis være indeholdt i reduktionsrammen. Så kan der følges op på: Hvad koster nye regler? Hvor meget sparer vi, når regler fjernes? 

Den seneste idé, som er grebet af flere partier, er en ny regel om, at folketinget skal fjerne én regel, hver gang en ny indføres. Det lyder besnærende, men det løser næppe problemet. Den største udfordring er, at det slet ikke handler om antallet men om deres konsekvenser. 

Hvis der indføres én ny regel, som koster 50 mio. kr. at administrere, og der fjernes en ubetydelig regel, hjælper det så? Der er stor risiko for, at antallet af regler kan stabiliseres samtidig med, at besværet fortsat stiger: Hitting the target but missing the point.

Vi har allerede hundreder af siders regler om regler heriblandt en ”vejledning om lovkvalitet. Det er dog et par blinde vinkler. For det første er det ofte uklart, hvor store administrative byrder nye puljer, der indføres med Finansloven eller aktstykker, indebærer. 

Et eksempel er puljen på 100 mio. kr. til ”økonomisk hjælp som følge af ekstraordinært høje varme- og elregninger”, der blev vedtaget i januar 2022. Der blev ganske vist afsat ½ million til den statslige administration, men vidste politikerne, hvad det kostede i kommunal administration? Den aktuelle status er, at kun 22 kommuner har søgt om 1,1 mio. kr. fra puljen, heraf er 15% af omkostningerne medgået til revisorerklæringer. Man kan kun gisne om, hvad det herudover har kostet at administrere ordningen.

For det andet ledsages alt for meget lovgivning af en bemærkning om, at lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Man får en mistanke om, at administrationsomkostninger går under radaren og skubbes ud i kommunerne, hvorefter de samme folketingspolitikere senere bebrejder kommunerne, at administrationsomkostningerne stiger.

Ligesom Odysseus lod sig binde til masten for ikke at blive lokket af sirenernes sang, så har politikerne brug for at blive disciplineret. Erfaringerne fra budgetloven er gode, hvad det angår. 

Sæt loft over administrationsomkostningerne – og hvis politikerne ikke stoler på hinanden, eller vi borgere er skeptiske, så nedsæt en regeldomstol bemandet med ganske få uvildige eksperter. Vi giver gerne en hånd med, når besparelserne skal tælles sammen.

I kronikken giver vi konkrete eksempler på, hvordan regler forøger administrationsomkostningerne – og vi forklarer, hvordan det kan gøres.