Fremtidens økonomistyring er effektbaseret
Jeg har sammen med Karina Skovvang Christensen udgivet artiklen ”fremtidens økonomistyring er effektbaseret” i tidsskriftet Administrativ Debat i januar 2019. Det centrale i den form for effektbaserede strategier og styring, som træder frem i disse år, er ikke så meget, at der er fokus på effekt, men at der samtidig også er fokus på den økonomiske side af aktiviteten, og at effektstyring dermed også er et spørgsmål om økonomistyring.
Skrevet
den 18.02.2019
Fra tidligere at være orienteret mod budgetoverholdelse og udgiftskontroller orienteres effektbaserede økonomistyringsmodeller i disse år mod at sikre omkostningseffektivitet, fremme de offentlige virksomheders målsætninger og skabe værdi for den enkelte borger såvel som for samfundet i sin helhed. I artiklen ”fremtidens økonomistyring er effektbaseret” diskuterer vi, hvorfor økonomistyringen skal ændres, og hvad det vil indebære.