Folkeskolens økonomi skal gentænkes

Skolernes økonomi mange steder er så presset, at vi er en gruppe med forskellige baggrunde, der er gået sammen om at danne ”Skoleøkonomisk Forum” med et fælles mål om en stærk folkeskole i både pædagogisk og økonomisk henseende. 

Hører man politikerne tale om folkeskolens økonomi, hører man ofte, at der aldrig er brugt så mange penge på folkeskolen som i dag. Èn af de udfordringer, der tit fremhæves er, at vi aldrig har sendt så mange elever fra den almene folkeskole til de dyrere specialtilbud, som vi gør i dag. Da pengene kun kan bruges én gang, bliver der altså færre penge til de almene skoler og klasser. 

Elever i specialtilbud har krav på undervisning af høj kvalitet, og en plads i et specialtilbud koster ganske enkelt mere end en plads i en almenklasse. Det må aldrig være den enkelte elev, der bliver betragtet som et problem. Når vi alligevel hejser advarselsflaget, skyldes det, at der er tale om et mere grundlæggende, strukturelt problem – og om en negativ spiral, der år for år forværrer det strukturelle problem. 

I dag havner for mange elever i specialtilbud. Det er dyrt både samfundsøkonomisk, men også menneskeligt for de elever, der ellers gerne ville være blevet i almenskolen, hvis den kunne have rummet dem, og hvis muligheder for at få sig en uddannelse og et job havde været langt større, hvis de havde fået lov at blive. Det står derfor klart for os, at vi er fanget i en negativ spiral – og at der skal handling til at bryde den. 

I kronikken skitserer vi fem elementer i en løsningsmodel. Jeg vil blot fremhæve ét af dem: Vi skal kaste et kritisk blik på, hvordan udgiften til specialskolerne bliver dækket i kommunerne. Kommunerne har ofte svært ved at lave gode modeller for, hvordan skolerne tildeles økonomi – og de ser vidt forskellige ud rundt omkring i landet. Det er afgørende, at pengene fordeles mellem skolerne, så de kan dække de opgaver, de enkelte skoler har og de elever, som de har ansvar for. 

I nogle kommuner er det den enkelte distriktsskole, der må betale, når et barn bliver sendt på specialskole. Andre steder er det kommunen centralt. Atter andre kommuner har økonomimodeller, der kombinerer de to elementer. For os at se skal der være en balance, hvor skolen ikke står med udgifter, som den ikke har mulighed for at betale selv, samtidig med at det selvfølgelig ikke duer, hvis økonomimodellen vanskeliggør investering i forebyggende indsatser, som holder eleverne i almene skoletilbud.

I Skoleøkonomisk Forum har vi en fælles ambition om, at folkeskolen også i fremtiden skal være en samfundsbærende institution, der har plads til alle elever. Derfor vil vi opfordre alle aktører omkring skolen – politikere, forældre, kommuner, ledere, lærere – til at deltage i diskussionen om at finde varige, holdbare løsninger på folkeskolernes økonomi.

Kronikken er skrevet af Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole, Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv, Dorthe Andreas, formand Skolelederforeningen, Ellen Trane Nørby, fhv. Undervisningsminister, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring,  Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Morten Mandøe, cheføkonom i KL, Nina Smith, professor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Per Bonvig Christensen, formand for Danske Professionshøjskoler, Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Pia Gjellerup, direktør i Center for offentlig-privat innovation, og Torben Tranæs, forskningsdirektør hos VIVE.

Læs kronikken her.