Forskning

Jeg har været ansat som forsker på forskellige universiteter siden1990 og har være professor siden 2000. I denne periode har jeg beskæftiget sig med mange forskellige fagområder og problemstillinger. Nogle gange har der været tale om emner, der i en vis forstand er relateret til hinanden, mens andre områer har været mere enkeltstående.

 

Værdi- og effektbaseret økonomistyring

Skiftende reformer og øget pres på den offentlige sektor for både at reducere udgifterne og skabe bedre resultater har før til nye behov for økonomistyring og nye krav styringen. Derfor eksperimenteres der i disse år i både kommuner og regioner med at udvikle nye måder at organisere det faglige arbejde på. Der arbejdes også på en ny form for økonomisk styring, der fremmer omkostningseffektivitet og i højere grad understøtter faglige strategier og praksisser, som har fokus på den effekt, der opnås fremfor de aktiviteter, der gennemføres. 

Denne begyndende udbredelse af effektbaseret økonomistyring har især været markant i kommunerne. I de senere år har udviklingen også bredt sig til sundhedsvæsnet, hvor man sædvanligvis bruger betegnelsen værdibaseret styring eller værdibaseret sundhed med henvisning til Michael Porters Value-Based Health Care-begreb. Fælles for disse styringstendenser er, at der ikke alene er tale om ændringer i systemer og styringsteknikker men også om organisatoriske og strategiske ændringer samt værdi- og holdningsmæssige ændringer.

Jeg har særligt fokus på økonomistyring i kommuner og kommunale virksomheder og arbejder på mange fronter med udvikling af god økonomistyring i kommunerne. Blandt andet har jeg stor erfaring med at udvikle takst- og tildelingsmodeller og med design af effektbaserede styringsmodeller, f.eks. på ældreområdet og for folkeskoler.

 

Activity Based Costing

Grundlæggende set er Activity Based Costing (ABC, Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab) en særlig måde, hvorpå der kan foretages fordeling af indirekte omkostninger (kapacitetsomkostninger, overhead) til f.eks. produkter, kundergrupper eller disktributionskanaler. Bag denne lidt tekniske forklaring gemmer der sig en række mere generelt anvendelige principper for, hvorledes en offentlig eller privat virksomheds økonomistyring kan bygges op.

Jeg har beskæftiget sig med Activity Based Costing (ABC) siden 1995. Først som rådgiver for forskellige virksomheder, især i den finansielle sektor, der indførte nye omkostningsfordelingsmodeller baseret på ABC og siden som forfatter til flere bøger og artikler. 

 

Balanced scorecard og strategikortlægning

Balanced scorecard indebærer en ledelsesmetodik, hvor der anlægges et integreret og helhedsorienteret syn på virksomhedens processer, kunder og markeder samt de organisatoriske kompetencer. Ved at bringe de kritiske succesfaktorer i fokus og sætte konkrete mål skabes grundlaget for et egnet decentralt ledelsesrum.

For at få succes med balanced scorecard kræves en effektiv og præcis strategikortlægning. Det afgørende er, hvordan de kritiske succesfaktorer relaterer sig til hinanden – forudsætter hinanden og følger af hinanden – således at de tilsammen afspejler virksomhedens strategi. 

Jeg har siden 1995 bistået mange danske virksomheder med at udvikle balanced scorecard og strategikort. Desuden har han udgivet en mængde publikationer om emnet. Igennem tiden har jeg løbende afholdt kurser og andre arrangementer om balanced scorecard og strategikorttlægning.

 

Benchmarking

Benchmarking drejer sig i en ledelses- og styringsmæssig sammenhæng om systematisk sammenligning af organisatoriske enheder. Sammenligningen sker med ét eller flere specifikke formål for øje – og det er en essentiel præmis, at de enheder, der sammenlignes, er tilpas ensartede, hvad angår de faktorer, der ikke danner grundlag for sammenligningen.

Samtidig skal der være forskelligartethed, hvad angår de forhold, som benchmarkes. Dette er samtidig et centralt dilemma i enhver benchmarking: Dem, vi sammenligner, skal være forskellige – ellers er der ikke nogen grund til at lave en sammenligning. Men ikke for forskellige – for så er de ikke sammenlignelige.

Jeg interesserer mig især for anvendelsen af benchmarking som styrings-, ledelses-, regulerings- og evalueringsredskab i offentlige virksomheder. Her er en række emner som målstyring, resultatkontrakter, ledelsesrapportering mv. ofte samtidig i spil

 

Budgettering og tildelingsmodeller

Budgetteringen er økonomistyringens rygrad og én af de vigtigste ledelsesprocesser i enhver virksomhed. Jeg har siden 2005 haft fokus på budgetlægningens paradokser og dilemmaer med henblik på at studere, hvilke erfaringer der er med nye former for budgetlægning i danske virksomheder. Det drejer sig især om den såkalde Beyound Budgeting-model.

Heruover interesserer jeg mig for udvikling af budget- og tildelingsmodeller i den kommunale sektor. Her har der især været fokus på effektbaserede styringsmodeller baseret på formelbaseret tildeling (formula funding) samt incitamenter til effektskabelse. Disse teknikker har stort potentiale på en række offentlige velfærdsområder, herunder syghuse, hjemmepleje, sociale indsatser og folkeskoleområdet.

Jeg har medvirket ved flere kommuners implementering af effektbaserede budgetmodeller og har erfaringer fra mange forskellige tilbudsområder. Ligeldes er effektbaseret styring ofte et gennemgående tema i mange af de kurser og undervisningsforløb, som jeg har ansvaret for.

 

Investor relations og børsprospekter

Virksomheders offentliggørelse af information, rapportering og kommunikation har siden midten af 1990'erne fået øget fokus. Det er sket i takt med at virksomhedernes omgivelser har ændret karakter. Øget globalisering, stigende integrering af kapitalmarkeder, øget mobilitet af såvel kapital som fysiske ressourcer, øget konkurrence, nye dominerende brancher, teknologisk udvikling samt udvikling inden for IT og Internet har været nøgleord.

Udviklingen har betydet nye og anderledes krav til virksomheders eksterne kommunikation, og det er væsentligt at virksomheder håndterer deres kommunikation til kapitalmarkedet på en systematisk og velovervejet måde.

I perioden 1998 til 2004 havde videnregnskaber stort fokus i Danmark, og jeg var i forlængelse heraf optaget af, hvordan kapitalmarkedet kunne anvende de nye rapporteringsformer. I den forbindelse studerede vi også børsprospekters informationsindhold.

 

Service management i finanssektoren

Op igennem 1990'erne ændrede den finansielle sektor i Danmark sig. Fra at være en branche i stabile, regulerede omgivelser, udfordredes man nu både af konkurrence fra andre typer af inden- og udenlandske virksomheder samt af krævende kunder.

Det betød for det første en udfordring for virksomhedernes ledelse; ikke mindst i de større børsnoterede virksomheder, hvis ejerkreds omfatter udenlandske investorer. For det andet repræsenterer det stigende indtjeningskrav en udfordring for økonomi- eller regnskabsafdelingen, som skal levere den omkostningsinformation, der er nødvendig for den ledelsesmæssige beslutningstagen. 

I perioden 1997 til 1999 var jeg sammen med kolleger ved Aarhus Universitet involveret i en række forskellige mindre projekter i forbindelse med service management & marketing i finansielle virksomheder. 

 

Videnregnskaber og videnledelse

Både videnregnskaber og videnledelse hører til blandt de nye ledelsesbegreber, som  i slutningen af 1990'erne blev en del af det danske sprog. Videnregnskabet var oprindeligt tænkt som en selvstændig rapporteringsform, der skulle supplere det traditionelle årsregnskab. Det rapporterede om virksomhedens viden og de aktiviteter, der foregik vedrørende videnledelse.

I nogle virksomheder var videnregnskabet også tæt integreret med den interne styring. Begrebet fik megen opmærksomhed, men udviklingen har betydet, at den information, som fandtes i videnregnskaberne nu opfattes som en integreret del af virksomhedens årsrapport ud fra et business reporting-perspektiv.

Jeg arbejdede intenst med disse emner i perioden 1997 til 2007 og deltog fra 1998 til 2002 i de danske videnregnskabsprojekter, Herudover har jeg medvirket ved udviklingen af videnbaserede strategier og videnregnskaber i en række forskellige europæiske virksomheder.