Forside Nyheder Fremtidens Økonomistyring Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Forskningsområder Kommunal økonomistyring Activity Based Costing Lean & Lean Accounting InnoLink Benchmarking Offentlig Ledelse Budgettering Videnregnskaber Balanced scorecard Service Management Investor Relations Entreprenørskab Kurser & foredrag Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Videnregnskaber og videnledelse (afsluttet forskningsprojekt)

Både videnregnskaber og videnledelse hører til blandt de nye ledelsesbegreber, som først i slutningen af 1990'erne blev en del af det danske sprog. Per Nikolaj Bukh arbejdede intenst med disse emner i perioden 1997 til 2007 og deltog fra 1998 til 2002 i de danske videnregnskabsprojekter, der var organiseret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Herudover har Per Nikolaj Bukh medvirket ved udviklingen af videnbaserede strategier og videnregnskaber i en række forskellige europæiske virksomheder.

Videnregnskabet var oprindeligt tænkt som en selvstændig rapporteringsform, der skulle supplere det traditionelle årsregnskab. Det rapporterede om virksomhedens viden og de aktiviteter, der foregik vedrørende videnledelse. I nogle virksomheder var videnregnskabet også tæt integreret med den interne styring. Begrebet fik megen opmærksomhed, men udviklingen har betydet, at den information, som fandtes i videnregnskaberne nu opfattes som en integreret del af virksomhedens årsrapport ud fra et business reporting-perspektiv. Hvad angår de interne aktiviteter har videnledelse udviklet sig til et selvstændigt praksis- og forskningsfelt og de fleste virksomheder foretrækker at anvende strategikort og balanced scorecard, som intern ledelsesmodel.

Introduktion til videnregnskaber

Som en introduktion til emnet og videnregnskabets udvikling i Danmark kan disse artikler anbefales:

Bukh, Per Nikolaj. 2004 Forretningsmodeller og videnressourcer - nye tendenser i virksomhedens rapportering. I Viden om ledelse, Festskrift i anledning af Steen Hildebrandts 60 års fødselsdag, John P. Ulhøi (ed.). København: Børsens Forlag.

Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen og Mette Rosenkrands Johansen. 2003. Videnregnskabets elementer: Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer. I Knowledge Management, Per Nikolaj Bukh(ed.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj & Jan Mouritsen. 2003. Videnregnskabets elementer. I Knowledge Management, Per Nikolaj Bukh(ed.). København: Børsen Forum.

Læs også beskrivelsen i Den Store Danske Encyklopædi (udgivet af Gyldendal Leksikon, Gyldendal) af henholdsvis Videnregnskaber, Videnledelse og Den videnintensive virksomhed., som er udarbejdet af Per Nikolaj Bukh. En omfattende ordforklaring over de mest gængse ord og begreber der anvendes i forbindelse med videnregnskaber er tilgængelig ved at klikke her.

Videnregnskaber og videnledelse

Stadigt flere virksomheder erfarer i disse år, at vilkårene for at drive konkurrencedygtig forretning er under hastig forandring. For eksempel bliver stærk innovationsevne og hurtig produktudvikling helt afgørende for at overleve på et omskifteligt marked. En stigende del af produkternes værdi består af de videnressourcer, der er nedlagt i dem. Og virksomheden strategiske udvikling kan være afhængig af, at hele organisationen er parat til at tage ny teknologi i anvendelse.

Videnregnskaber er interessante, fordi grundstoffet i den globale videnøkonomi er ”evnen til at lære”. Det vil sige evnen til at tilegne sig ny viden, dele den med andre og bruge den i praksis. Det stiller nye udfordringer for mange virksomheder og specielt i forhold til håndtering af videnressourcer og dermed videnledelse. Langt de fleste virksomheder i dag er opmærksomme på, at de står over for udfordringer med hensyn til videnledelse, og de sætter derfor mange initiativer i gang for at imødekomme dem. Et videnregnskab sætter disse initiativer i en ny sammenhæng, synliggør og systematiserer dem. Med et videnregnskab kan en virksomhed med en relativt lille indsats opnå store fordele i forhold til videnledelse.

Videnregnskabet er en del af den strategiske ledelse af virksomhedens videnressourcer. Den strategiske ledelse af videnressourcer er bl.a. med til at sikre nye produkter, at virksomheden kan indgå i samarbejde med sine interessenter og dermed indhente ny viden, og at virksomheden hurtigere kan få ny teknologi til at fungere. En erfaring i virksomheder, der har arbejdet med videnregnskaber er, at de kan benyttes til at styre videnressourcer og derved skabe værditilvækst i virksomheden. Denne værditilvækst har forskellige udformninger i de virksomheder, der har udarbejdet videnregnskaber, fordi deres udfordringer for videnledelse har været forskellige.

Videnregnskaber kan hjælpe med at få struktureret og prioriteret virksomhedens indsatser indenfor videnledelse. Det opnås bl.a., fordi et videnregnskab hjælper til at fokusere på, hvad virksomheden gør for at udvikle sine videnressourcer, og hvilke effekter, der kommer ud af disse aktiviteter som f.eks. tilfredse medarbejdere, kunder, nye produkters succes eller forbedring af virksomhedens styringsmuligheder. Struktureringen af videnledelse via et videnregnskab kan også føre til mere målrettede indsatser. Målsætninger og opfølgning på indsatserne kan føre til, at virksomheden bliver endnu mere interesseret i at gøre noget særligt ud af videnstyringen.

Udvalgte publikationer

Bøger

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen (eds.). 2005. Knowledge Management: Establishing a field of Practice. Houndsmill: Palgrave Macmillan.

Bukh, Per Nikolaj (ed.). 2003. Knowledge management. København: Børsen Forum.

Sánchez, Paloma, Ulf Johanson, Per Nikolaj Bukh & James Guthrie (eds.). 2003. The Trasparent Enterprise: the Value of Intangibles( special issue, Journal of Intellectual Capital, autumm 2003). Braqdford: MCB University Press.

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen (ed.). 2003. Videnledelse: Et praksisfelt under etablering. København: DJØFs Forlag.

Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen, Mette Rosenkrands Johansen & Heine T. Larsen. 2001. Videnregnskaber: rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer. Børsens Forlag: København.

Artikler i internationale tidsskrifter

Nielsen, Christian & Per Nikolaj Bukh. 2011.  What constitutes a business model: The perception of financial analysts. International Journal of Learning and Intellectual Capital 8(3):256-271.

Bukh, Per Nikolaj & Christian Nielsen. 2011 The Supply of and Demand for Strategic Information: A Case Study of a large Medical Device Company. Journal of Human Resource Costing and Accounting 15(1):50-77.

Bukh, Per Nikolaj & Christian Nielsen. 2010. Understanding the health care business model:The financial analysts' point of view. Journal of Health Care Finance 37(2):8-26. 

White, Gregory; Alina Lee; Yuni Yuningsih, Christian Nielsen & Per Nikolaj Bukh. 2010. The nature and extend of voluntary intellectual capital disclosure by Australian and UK biotechnology companiesJournal of Intellectual Capital 10(4):519-536.

Chrisensen, Karina Skovvang & Per Nikolaj Bukh. 2009. Knowledge Management in perspectices: An analysis of project management in two companies. International Journal of Knowledge Management Studies 3(2/3):313-330.

Bukh. Per Nikolaj & Kjærgaard, Isa Jensen. 2008. Intellectual capital statements in the Danish utility sector: Enactment of controlJournal of Human Resource Costing and Accounting, 12(3):148-178.

Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen, Christian Nielsen & Peter Gormsen. 2006. Intellectual capital reports on their way to the stock exchange? A comparison of IPO prospectures and new reporting forms: Analyzing new reporting forms. Journal of Intellectual Capital. 17(2):221-240 

Bukh, Per Nikolaj, Christian Nielsen, Jan Mouritsen & Peter Gormsen. 2006. Disclosure of Information on Intellectual Capital indicators in Danish IPO Prospectuses. Accounting, Auditing & Accountability Journal 18(6):713-732.

Mouritsen, Jan; Per Nikolaj Bukh & Heine K. Bang. 2005. Understanding Intellectual Capital in an Innovative Medium-sized Firm: The Case of Maxon. Australian Accounting Review 15(2):31-39.

Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen & Per Nikolaj Bukh. 2005. Dealing with the knowledge economy: Intellectual capital vs. Balanced Scorecard. Journal of Intellectual Capital 6(1):8-27.

Mouritsen, Jan; Stefan Thorbjørnsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2005. Intellectual capital and the discourses of love and entrepreneurship in new public management. Financial Accountability and Management 21(3):279-290. 

Thorbjørnson, Stefan, Jan Mouritsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2004. Intellectual capital and new public management: Reintroducing Enterprise. The Learning Organization: An International Journal 11(4/5):380-392.

Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen og Jan Mouritsen. 2002. Multiple Integrated Performance Management Systems: IC and BSC in a software company. I Singapore Management Review 24(3):21-33.

Bukh, Per Nikolaj. 2002. The relevance of intellectual capital disclosure: a paradox?. Accounting, Auditing & Accountability Journal 16(1):49-56.

Mouritsen, Jan, Per Nikolaj Bukh, Mette Rosenkrands Johansen & Heine T. Larsen. 2002. Developing and Managing Knowledge through Intellectual Capital Statements. Journal of Intellectual Capital 3(1):10-29.

Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen & Per Nikolaj Bukh. 2001. Intellectual Capital and the 'Capable Firm': Narrating, Visualising and Numbering for Managing Knowledge. Accounting, Organisations and Society 26(7):735-762.

Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2001. Reading an Intellectual Capital Statement: Describing and prescribing knowledge management strategies. Journal of Intellectual Capital 2(4):359-383.

Bukh, Per Nikolaj , Heine T. Larsen & Jan Mouritsen. 2001. Constructing intellectual capital statements. Scandinavian Journal of Management 17(1):87-108.

Artikler i danske tidsskrifter mv.

Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring. Økonomistyring & Informatik. 22(1):13-56.

Mouritsen, Jan, Per Nikolaj Bukh, Heine T. Larsen & Mette Rosenkrands Johansen. 2002. Udvikling og styring af viden ved anvendelse af videnregnskaber. I Økonomistyring og Informatik 17(5) 463-486.

Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen & Jan Mouritsen. 2002. Multiple integrerede præstationsmålingssystemer: videnregnskab og balanced scorecard i en softwarevirksomhed. Ledelse & Erhvervsøkonomi 66(2):71-83

Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen & Jan Mouritsen. 2001. Børsprospekters indhold af information om viden. Revision & Regnskabsvæsen, 2001/1:34-40.

Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen, Jan Thorsgaard & Jan Mouritsen. 2000. Videnregnskabet på vej til Børsen. Ledelse & Erhvervsøkonomi 64(4):223-233.

Larsen, Heine T., Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen. 2000. Om at sætte strategi i tal: Balanceret rapportering vs. videnregnskab. Økonomistyring & Informatik. 16(1):15-45.

Bukh, Per Nikolaj & Flemming Meniche. 2002. Eksperternes syn på videnressourcer: Analysen af en børsintroduktion. Finans/Invest 2/02:19-25.

Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen, & Jan Mouritsen. 2000. Når viden introduceres på Børsen: Om relevansen af et videnregnskab. Samfundsøkonomen. 6/2000:27-35.

Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen & Jan Mouritsen. 2000. Investor relations: På vej mod en offensiv informationsstrategi. Finans/Invest. Vol 6, september, side 4-9.

Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen & Heine T. Larsen. 2000. Videnregnskabers struktur og indhold. Revision & Regnskabsvæsen 3/marts, side 30-41.

Forskningsprojekter

Per Nikolaj Bukh har deltaget i flere forskningsprojekter vedrørende videnregnskaber og videnledelse. De vigtigste er det danske videnregnskabsprojekt samt de to EU-finansierede projekter MERITUM og E*KNOW-NET.

De danske videnregnskabsprojekter

Det danske videnregnskabsprojekt blev iværksat i foråret 1998 og resulterede i november 2000 i udgivelsen af Guideline for Videnregnskaber. Videnregnskabsprojektet havde to overordnede formål. Et formål var praktisk. På basis af ’eksperimenter’ i virksomheder skulle det undersøges, hvorledes hensigtsmæssige regler, modeller eller standarder for videnregnskaber kunne udformes. Den form for videnregnskab, der udvikles i løbet af projektet skulle kunne afgrænse ‘viden’, gøre den tilgængelig for måling og rapportering og dermed danne basis for handlinger for at øge videnkomponenters produktivitet, f.eks. med henblik på at skabe vækst og motivation eller for udviklingen af fleksible og innovative virksomheder.

Et andet formål var teoretisk. Med udgangspunkt i de medvirkende virksomheder skulle det undersøges, hvad ‘viden’ er, hvorledes den kan indfanges i målinger, og hvorledes rapportering er med til at påvirke dens værdi - kort sagt drejede det sig om at finde ud af, hvorledes viden indgår i en produktionsfunktion. I forlængelse af ressourcebaseret teori er virksomheders langsigtede vækst og overlevelse grundet i deres kompetencer og viden. Kompetencer og viden henviser til et kollektivt ‘vi kan’ begrundet i erfaring med samspil mellem immaterielle og materielle aktiver. Med dette udgangspunkt fremkommer den pointe, at kapital i videnregnskabet ikke er en beholdning, men en proces. Derfor er videnregnskabsprojektets teoretiske spørgsmål, hvorledes man relaterer en proces til tal og målinger.

Den første fase af projektet var tilrettelagt som quasi-eksperimenter i 17 danske virksomheder og blev afsluttet primo 2001. Med quasi menes, at det ikke er egentlige eksperimenter, hvor man sammenligner en eksperimentgruppe med en kontrolgruppe og på den basis kan konkludere om et fænomens (‘videnregnskab’) effekt (f.eks. vækst eller motivation). I stedet blev de 17 virksomheder sat til at arbejde med begreberne ‘viden’ og ‘videnregnskab’. Denne proces blev fulgt af et hold forskere for at finde ud af, hvorledes man forankrer ‘viden’ og ‘videnregnskab’ i de enkelte virksomheder. Forskerteamet fulgte efter begreberne ‘viden’ og ‘videnregnskab’ i virksomhederne for at finde ud af, hvorledes de virker: hvorledes mobiliserer de interesse, hvem gør hvad med dem, hvorledes skaber de organisatorisk beslutningsformåen mv.? Med denne procesorientering var forskerne med til at finde ud af, hvad ‘viden’ og ‘videnregnskab’ er for noget, mens forståelsen herfor blev udviklet i virksomhederne. I forbindelse med afslutningen af første fase blev der udarbejdet en pjece der giver et indblik i de 17 virksomheders udbytte af at arbejde med videnregnskaber. Læs pjecen her.

De 17 virksomheders videnregnskaber ud fra guidelinen er præsenteret her. Beskrivelserne er en hjælp til de virksomheder, der skal i gang med at udarbejde videnregnskaber. I disse cases kan der f.eks. findes inspiration til: videnfortælling, ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer.

I projektets næste fase, der løb frem til medio 2003 fulgte forskergruppen hen ved 100 virksomheders arbejde med at udvikle strategier for videnledelse og udvikle videnregnskaber, der rapporterer herom. Denne fase havde ligeledes et praktisk formål, idet der skulle udarbejdes en revideret guideline, der blev offentliggjort 2. december 2002. I projektets forskningsmæssige del arbejdes der i øjeblikket med en række forskellige problemstillinger, heriblandt barrierer for videnledelse, identitetskonstruktion, ledelsesteknologier til understøttelse af videnledelse samt strategisk styring ved hjælp af videnregnskaber.

Den første guidelinen kan downloades på både engelsk og dansk

På baggrund af de videnregnskaber, der er udgivet i Danmark frem til september 2002 er der udarbejdet en systematisk oversigt over de mest centrale og udbredte indikatorer, der bruges i videnregnskaber. Denne oversigt, der også angiver, hvorledes indikatorerne skal fortolkes i relation til den strategiske analyse af videnregnskaber i henhold til guideline for videnregnskaber kan downloades her.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har den 2. december 2002 udgivet publikationerne 'Videnregnskaber - den nye guideline' og 'At analysere et videnregnskab'.'

'Videnregnskaber - den nye gudeline' henvender sig til dem, der ønsker at vide mere om videnregnskaber, og dem der skal i gang med at udarbejde et videnregnskab. Den viser, hvordan man kan gribe arbejdet an - fra strategi til handling - samt hvordan man kan formidle resultaterne i et eksternt videnregnskab.

Ministeriets anden nye publikation 'At analysere et videnregnskab' er en simpel analysemodel, der skal hjælpe den professionelle læser til at strukturere analysen af videnregnskabets mange tal og oplysninger.

Videnregskab for transportvirksomheder

I samabejde med brancheorganisation International Transport Danmark (IDL) har forskergruppen udarbejdet en kortfattet guideline for udarbejdelse af et videnregnskab for en transportvirksomhed. Transportvirksomheders evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere - og til at udvikle og dokumentere kompetencer - er afgørende for deres konkurrenceevne. ITD's guideline viser hvordan transportvirksomheder kan arbejde systematisk med videnledelse, og hvordan de kan dokumentere, at de også fremover er kompetente transportører og samarbejdspartnere.

MERITUM

Sideløbende med den første fase af det danske videnregnskabsprojekt deltog den samme forskergruppe i et fælleseuropæisk projekt, MERITUM, der herudover involverede forskere fra Research Institute of the Finnish Economy, Swedish School of Management. BI Oslo, Groupe HEC og IADE-Autonomous University of Madrid. Dette projekt, der var finansieret af EU`s TSER-program, blev afsluttet i 2001.

Målet for projektet var at styrke det politiske beslutningsgrundlag indenfor teknologi-politik i EU, med specielt fokus på innovation i forståelsen af at skabe en konsekvent og pålidelig praksis for måling af immaterielle investeringer. Projektet var opdelt i følgende delmål:

A) At producere en klassifikation af immaterielle aktiviteter (videnkapital), som var teoretisk funderet og anvendelig til empirisk analyse.

B) At analysere ’management control’ systemer med henblik på at identificerer best practices hos europæiske virksomheder indenfor måling af afkastet af immaterielle investeringer.

C) At vurdere betydningen af videnkapital i forbindelse med vurderingen af egenkapital på kapitalmarkedet.

D) At udvikle et forslag til en guideline for målinger og offentliggørelse af virksomheders videnkapital

Projektets forløb og resultater er beskrevet i den afsluttende rapport, der kan læses her.

Projektet resulterede i en afsluttende Guideline for udarbejdelsen af videnregnskaber (Intellectual Capital Reports) - publikationen kan downloades her.

E*KNOW-NET

Projektet E*KNOW-NET var et to-årigt forsknings- og udviklingsprojekt, der viderefører MERITUM-projektet. Projektet var udformet som et tematisk netværk finansieret under EU’s STRATA-program, og formålet var at etablere et netværk, der kunne fremme udvekslingen af forskningsresultater imellem forskergrupper i de europæiske lande og formidle disse resultater til potentielle brugere heraf.

I den praktiske del af projektet blev der etableret et virtuelt netværk mellem forskergrupper, organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med videnregnskaber og relaterede emner. I projektets forskningsdel var såvel den danske guideline som MERITUM-guidelinen grundlag for forskellige initiativer. Herudover blev der i slutningen af 2002 afholdt en international konference.

Som en del af projektet havde Per Nikolaj Bukh ansvaret for udarbejdelsen af en rapport, der skulle komme med et bud på en fremtidig europæisk forskningsagenda på området. Dette skete ved i første omgang at gennemgå eksisterende litteratur med fokus på, hvad der generelt opfattes som fremtidige forskningstemaer. Disse temaer var grundlaget for en spørgeskemaundersøgelse, som blev udsendt til samtlige tilmeldte brugere af E*KNOW-NET hjemmesiden. Analysen af spørgeskemaet førte til 10 forslag til forskningsområder, hvorpå der i fremtiden bør sættes særlig fokus. Rapporten kan læses her.

Læs det første nyhedsbrev fra E*KNOW-NET, fra november 2002 om det foreløbige arbejde her.

Læs det specialudgaven af nyhedsbrevet fra E*KNOW-NET, fra december 2002 'Special Post-Conference Issue' her.

Læs det andet nyhedsbrev fra E*KNOW-NET juni 2003, hvor professor Per Nikolaj Bukh er aktuel med casen 'Best Practice Systematic' her.

E*KNOW-NET projektet er afsluttet og den endelige rapport for projektet kan læses her. Desuden kan du downloade en liste med abstracts af artikler der er blevet publiceret i E*KNOW-NET regi her. Endvidere er der mulighed for at downloade de endelige del-rapporter for de enkelte 'Working packages' i projektet: WP1 Networking Centers of Excellence and Users , WP2 Intellectual Capital Statements in Firms, WP3a Policy implications - New Research Agenda, WP3b Policy implications - future training needs.

Kompetenceudvikling af ledere i Praksis

For at opnå vækst, innovation og konkurrencedygtighed i markedet vinder videnledelse og Knowledge Management i disse år stigende udbredelse i danske virksomheder og organisationer. Arbejdet med virksomhedens videnressourcer –er kommet i centrum. hvilket skaber nye ledelsesudfordringer og behov for udvikling af en ny faglighed og ledelsespraksis hos ledere og hos medarbejdere.

Derfor havde Dansk Handel og Service sammen med en række virksomheder og i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus, og SBK Scandinavia A/S igangsat et projekt om kompetenceudvikling af ledere i praksis.

Projektets formål var at gøre god ledelse til en styrkeposition på virksomhedsniveau i videnssamfundet, således at ledere og medarbejdere:

1) styrker og udvikler deres kompetencer i ledelsespraksis i forhold til en række konkrete ledelsesudfordringer i virksomheder med høje krav til innovations- og konkurrenceevne
2) styrker deres anvendelighed i forhold til egen virksomhed og i forhold til andre virksomheder (arbejdsmarkedet)
3) Øger deres fleksibilitet i situationer med ændrede markedsvilkår og nye arbejdsorganiseringer gennem tilpasning og udvikling af kvalifikationer og kompetencer.

Projektet skulle på den ene side stimulere og støtte virksomhedernes nødvendige tilpasning på markedet og på den anden side fremme arbejdskraftens anvendelighed i en omskiftelig situation. Tilsammen gav det et afsæt for, at den enkelte virksomhed og den enkelte leder udvikler egen ledelsespraksis, opstiller troværdige værdiparametre og skaber værdi via udvikling af egne og andres kompetencer. Et særligt element i den henseende er at minimere mulige risici for marginalisering af arbejdskraften generelt, af lederne specifikt i forhold til arbejdsmarkedet samt af virksomheden i forhold til markedet.

Der gennemførtes i projektets regi et kompetenceudviklingsforløb for ledere i 15 virksomheder, der oplever fornyede krav til kompetencer med baggrund i de ændrede markedsvilkår og den ændrede arbejdsorganisering i vidensamfundet som et nyt og grundlæggende vilkår for forretningsudvikling.

Projektet løb over perioden 1. februar 2003 til 1. februar 2004

Projektet er omtalt i Dansk Handel & Service, nr. 10, december 2003, side 15.

Øvrige informationer og links

Læs interview med Per Nikolaj Bukh i det svenske magasin Corporate Intelligence Her.

I bogen Videnregnskaber: Rapportering og Styring af virksomhedens videnressourcer har forskergruppen givet den hidtil mest fuldstændige beskrivelse af, hvorledes et videnregnskab kan udvikles i henhold til den danske guideline. Se nærmere information om bogen her og hør interview med Per Nikolaj Bukh i forbindelse med bogens udgivelse her.

En mere kortfattet beskrivelse er udgivet som kompetencetillæg til Civiløkonomen. Denne artikel kan læses her.

En oversigt over artikler om videnregnskaber og knowledge management findes hos forlaget Emeralds sektion vedrørende knowledge management.

Der er efterhånden mange virksomheder, der har udarbejdet videnregnskaber. Et godt eksempel er Systematic Software Engineering.

Læs anmeldelse af bogen Videnledelse i Børsen den 28. marts 2003 her. Læs en engelsk oversættelse af anmeldelsen her.

Efter de senere års intense interesse for videnregnskaber har en del virksomheder nu rettet fokus mod bla. Corporate Social Resonsibility. Men udviklingen i Danmark skal ses i lyset af, at mange danske virksomheder har været langt fremme i forhold til udlandet, hvor der nu er en catching up-effekt og at den strategiske information om videnressourcer nu i højere grad integreres i årsrapporten. Læs artikel i i Børsen den 24. september 2004, hvor bla. Per Nikolaj Bukh er interviewet, her.

Pixart