Forside Nyheder Fremtidens Økonomistyring Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Forskningsområder Kommunal økonomistyring Activity Based Costing Lean & Lean Accounting InnoLink Benchmarking Offentlig Ledelse Budgettering Videnregnskaber Balanced scorecard Service Management Investor Relations Entreprenørskab Kurser & foredrag Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Offentlig Ledelse

Den offentlige sektor oplever i disse år et pres fra mange sider. Fra politikere, fra ansatte, fra borgere. Konsekvenserne er krav om forandring, krav om øget produktivitet og kvalitet, krav om øget konkurrenceevne og gennemsigtighed. Sammenfattende fører dette til øgede krav om bedre ledelse. Per Nikolaj Bukh har i mange af sine aktiviter specielt fokus på den offentlige sektors udfordringer

Selvom økonomistyringsprincipperne i den offentlige og private sektor på mange områder begynder at nærme sig hinanden, så er der også en lang række særlige forhold, som gør sig gældende i offentlige virksomheder, hvad enten man er i en kommune/region, et styrelse, et statsligt selskab eller en anden af de utallige former for organisationer, der ikke drives efter samme målsætninger som private virksomheder.

Undervisning og kurser

I samarbejde med COK afholder Per Nikolaj Bukh temadag om effektbaseret økonomistyring den 22. maj 2017 i Aarhus. Temadagen er for alle, der beskæftiger sig med ledelse og styring. Derfor er målgruppen både økonomimedarbejdere, ledere, og specialister, der vil vide, hvad effektbaseret økonomistyring er, hvad det indebærer og kræver, samt hvordan effektbaseret økonomistyring kan implementeres. Effektbaseret økonomistyring drejer sig grundlæggende om at give bevillinger til at skabe resultater fremfor at styre efter normeringer og aktiviteter. Det indebærer et helt nyt styringsprincip, hvor tildelingsmodeller baseres på, hvilken effekt der opnås og hvor takster ikke baseres på antal dage, men tilrettelægges forløbsbaseret og baseres på effekter. Læs kursusbrochuren her eller se mere hos.COK. Se også yderligere information om Fremtidens Økonomistyring.

Lær de fundamentale begreber og teknikker, når der udvikles en strategisk mål- og resultatstyring med strategikortlægning og balanced scorecard i en kommune. På kurset lærer du både at lave strategikort for decentrale virksomheder (f.eks. skoler og sociale institutioner), for fagforvaltninger samt for hele kommunen. Kurset Strategisk mål- og resultatstyring: Få succes med strategien afholdes den 1.-2. juni 2017 på Hotel Koldingfjord, og er målrettet kommuner, men alle kan deltage og lære at lave en strategikortlægning. Tilmelding og informartion på COK's hjemmeside her. Se også mere om om balanced scorecard og læs kursusbrochuren.

Per Nikolaj Bukh har udviklet kursuskonceptet Fremtidens Økonomistyring for COK.  Fra 2010 til 2015 blev kurset Fremtidens Økonomistyring udbudt, som et 12-dags forløb, og siden 2016 har det været udbudt som et 8-dags forløb med mulighed for forskellige tillægsmoduler á 2 dages varighed. Denne intensive uddannelse lægger fundamentet for udviklingen af fremtidens økonomistyring til nutidens ledelsesbehov i kommunerne. Indtil nu har over 400 kommunale økonomimedarbejdere og ledere deltaget på uddannelsen Fremtidens Økonomistyring og lært om helt nye måder at styre økonomi og resultater på. Adskillige kommuner har allerede integreret fremtidens teknikker i styringsmodellerne og har udviklet nye måder at gennemføre effektiv og tillidsbaseret styring. Disse erfaringer indgår i Fremtidens Økonomistyring, som er den mest specialiserede uddannelse i design af kommunal økonomistyring der findes her i landet. Uddannelsen er målrettet økonomikonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med økonomisstyring, samt ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger mv. Uddannelsen er også relevant for faglige ledere eller specialister med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering. Se mere om kurset på COK's hjemmeside - eller find den seneste udgave af programmet under nyheder.

På Aalborg Universitet underviser Per Nikolaj Bukh om foråret i faget "Offentlg ledelse - Design af en styringsmodel". Faget afvikles over tre moduler á 2 dage og indgår i den fleksible masteruddannelse, MPG. Målgruppen er ledere i den offentlige sektor på alle niveauer, og det kan følges som enkeltfag. Dette undervisningsforløb vil spænde fra præsentationer af helt konkrete teknikker til udvikling af god og effektiv styring i offentlige organisationer til diskussion af, hvilken rolle styring har i den moderne offentlige sektor, hvilke konsekvenser forskellige styringsformer har, samt af hvordan vi skal forstå styring ud fra en række forskellige perspektiver. Det er formålet, at undervisningen skal give inspiration og viden til at kunne deltage i udviklingen og indførelsen af nye styrings-, ledelses- og rapporteringsmetoder i alle former for offentlige og regulerede virksomheder. Der opnås indsigt i de nyeste metoder og teknikker vedrørende arbejdsmetoder og modeller. Endelig opnås et grundlag for at kunne vurdere, hvad der kan forventes af styringsmodeller og tekniker i en moderne offentlig virksomhed

Om efteråret underviser han i faget ”Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen” på uddannelsen Master in Public Governance (MPG) ved Aalborg Universitet. Den primære målgruppe er offentlige ledere, idet man leder oftest har ansvar for et økonomisk budget og har behov for at træffe beslutninger, hvori der også indgår økonomiske hensyn. Faget vil på den ene side styrke kompetencerne til at forstå driftsøkonomiske ræsonnementer i relation til omkostninger og budgettildeling, og på den anden side ruste lederne til at være i dialog med fagøkonomier, når nye økonomimodeller udvikles. Faget Økonomi og Ledelse bygger videre på faget ”Offentlige Styring” som også udbydes som en del af MPG-uddannelsen ved Aalborg Universitet. 

Strategi i den offentlige sektor

Per Nikolaj Bukh har deltaget i udvikling af strategi- og ledelsesmodeller i et stort antal offentlige og non-profit organisationer. Dette er oftest sket med udgangspunkt i strategikortmodellen. I princippet kan disse metoder anvendes lige så anvendeligt i offentlige organisationer og andre ikke-kommercielle virksomheder som i almindelige private virksomheder.

Ved nærmere eftertanke er det måske slet ikke så overraskende, at balanced scorecard passer godt ind i den offentlige sektor. Der er i danske kommuner, styrelser, offentlige virksomheder osv. en forholdsvis lang tradition for at arbejde systematisk med målstyring og resultatorientering. Her kan balanced scorecard og strategikortlægning være en naturlig forlængelse af dette arbejde. Ligeledes vil udviklingen af et strategikort være et natuligt skridt for de offentlige virksomheder, der arbejder med forskellige varianter af kvalitetsmodeller. Strategikortets rolle vil her være at fungere som en fælles overordnet ledelsesmodel, idet strategikortlægningen dels muliggør en prioritering og sortering af målsætningerne i ledelsesmodellen, dels kan bringe strategien tættere på de dagligdags driftsaktiviteter såvel som prioriterede strategiske initiativer.

Som en meget kort introduktion til emnet kan disse artikler foreslås:

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2011. Design din strategi - og forstå den. Offentlig Ledelse, 4/2011, side 17-18.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2013. Strategiimplementering i praksis.  HR-chefen, oktober 2013, pp. 28-31.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2013. Strategisk HR:Fra forretningsstrategi til kompetencer. Personalechefen 1/2013, pp. 20-24

Bukh, Per Nikolaj, Karina S. Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2013. Strategikortlægning og målstyring: Fokus på de offentlige virksomheder. I Økonomistyring - Håndbogen, København: Børsen, side 433-46

Desuden er anvendelsen af strategikortlægning i den offentlige  sektor meget mere udførligt beskrevet i bogen Succes med balanced scorecard, som Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen udgav i 2013 (Gyldendal Business).

Hvis du vil lære de fundamentale begreber og teknikker, når der udvikles en strategisk mål- og resultatstyring med strategikortlægning og balanced scorecard i en kommune kan du følge COK's kursus om Strategisk mål- og resultatstyring. Tilmelding og informartion på COK's hjemmeside her. Se også mere om om balanced scorecard og læs kursusbrochuren.

Offentligt-Privat Partnerskab

Per Nikolaj Bukh udgav i september 2006 sammen med advokat Torben Korsager en bog om offentligt-privat partnerskab (OPP) inden for byggeri og anlæg. Bogen belyser de erfaringer, der hidtil er gjort med offentligt privat samarbejde i Danmark, og præsenterer de nødvendige overvejelser, man som bruger, bygherre, entreprenør, rådgiver, finansieringsinstitution mv. vil gøre sig i forbindelse med udarbejdelsen og ind-gåelsen i et samarbejdsprojekt.  Det er bogens formål at medvirke til at udbrede den fornødne viden om potentialet og mulighederne i OPP.

Forskellige former for samarbejde mellem private og offentlige aktører vil i de kommende år spille en stadig større rolle i forbindelse med større anlægsarbejder, byomdannelser og udvikling af nye by- og boligområder Med den nye statslige byggepolitik er en lang række projekter under opsejling eller allerede igangsat. Der kan dels være tale om deciderede OPP-projekter, hvor såvel planlægning, gennemførelse og driften foregår i et formelt og økonomisk forpligtigende samarbejde mellem private og offentlige parter; og der kan være andre former for partnerskab, hvor fokus i højere grad rettes mod, hvorledes der kan etableres samarbejdspartnerskaber mellem blandt andre kommuner, borgere og private virksomheder, som kan medvirke til bedre løsning af f.eks. byomdannelser lokalt.

Udfordringen består i at finde de centrale faktorer og samarbejdsformer for at skabe netop det grundlag, der i det enkelte konkrete byggeri/anlæg vil være hensigtsmæssigt. Det er ambitionen, at der med denne bogudgivelse ikke blot gøres opmærksom på de forskellige synspunkter vedrørende nye udbuds- og samar-bejdsformer og skabes plads til en debat herom, men at der samtidig også anvises metoder og værktøjer til de interesserede bygherrer/rådgivere og entreprenører m.fl. Det er væsentligt, at der skabes den fornødne viden også i den private sektor for potentialet og mulighederne i disse nye udbuds- og samarbejdsformer, således at dansk byggeri og anlæg kan styrkes i såvel kvalitet og effektivitet som innovation.

Bogen er funderet på konkrete erfaringer og kapitlerne er forfattet af de centrale aktører på området ud fra hvem, der har viden om OPP og erfaringer i praksis. Bogen består af en række kapitler skrevet af forskellige praktikere og eksperter på området. Desuden indeholder bogen et introducerende kapitel om OPP, som opridser bogens baggrund, formål og opbygning samt kortfattet introducerer de følgende kapitler, samt et samt et afsluttende kapitel, der sammenfatter og afrunder bogen. Disse to kapitler er skrevet af Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager.

Bogens målgruppe er alle, der er involveret i relation til offentligt byggeri, hvad enten de er bygherrer, entreprenører, rådgivere, brugere, politikere eller har anden interesse for emnet. Det ligger i emnets natur, at bogen vil være relevant for både medarbejdere i den offentlige og den private sektor. Desuden forventes bogen også at have interesse for studerende.

Bogen er udgivet af Børsens Forlag. Se yderligere information her.

Se desuden denne artikel: Per Nikolaj Bukh. 2006. Nye muligheder med Offentlige-Private Partnerskaber. StrukturMagasinet

Der findes stort set ingen OPP-projekter herhjemme. P1 Business satte den 14. april 2011 fokus på emnet. Per Nikolaj Bukh er interviewet. Hør P1 Business her og P1 Morgen her.

Benchmarking i offentlige virksomheder

Benchmarking indgår på mange måder i både private og offentlige virksomheders ledelsespraksis. Men det er især i offentlige virksomheder og virksomheder i regulerede brancher, at disse teknikker har fået en særlig ledelses- og styringsmæssig rolle tildelt. Her anvendes benchmarking som styrings-, ledelses-, regulerings- og evalueringsredskab.  Her er en række emner som målstyring, resultatkontrakter, ledelsesrapportering mv. ofte samtidig i spil. Som en introduktion kan denne artikel læses:

Bukh, Per Nikolaj; Lars G. Dietrichson & Niels Sandalgaard. 2008. Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring. I Offenlig Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Benchmarking er ofte en central komponent i en reguleringsmodel, således som det har været set på elområdet og er under overvejelser på fjernvarmeområdet. Med udgangspunkt i materiale, som Isa Jensen Kjærgaard indsamlede, da hun var phd-studerende har Isa og Per Nikolaj blandt andet skrevet disse artikler om de tidlige erfaringer med benchmarking i elsektoren:

Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder. Ledelse & Erhvervsøkonomi 71(4):189-204.

Bukh, Per Nikolaj & Kjærgaard, Isa Jensen. 2012. Modernisation through benchmarking: An analysis of thre utility companies. Problems and Perspectives in Management 10(2):93-104.

Der kan downloades flere artikler om benchmarking i offentlige virksomheder på siden her.

Videnregnskaber og Knowledge Management

Både videnregnskaber og videnledelse hører til blandt de nye ledelsesbegreber, som først i slutningen af 1990'erne blev en del af det danske sprog. Per Nikolaj Bukh var i en årrække involveret i arbejdet med disse områder i både offentlige og private virksomheder. Se yderligere information om videnregnskaber og Videnledelse (Knowledge Management) her. Se desuden disse artikler, som har særligt fokus på offentlige virksomheder:

Bukh. Per Nikolaj & Kjærgaard, Isa Jensen. 2008. Intellectual capital statements in the Danish utility sector: Enactment of controlJournal of Human Resource Costing and Accounting, 12(3):148-178.

Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring. Økonomistyring & Informatik. 22(1):13-56.

Mouritsen, Jan; Stefan Thorbjørnsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2005. Intellectual capital and the discourses of love and entrepreneurship in new public management. Financial Accountability and Management 21(3):279-290. 

Thorbjørnson, Stefan, Jan Mouritsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2004. Intellectual capital and new public management: Reintroducing Enterprise. The Learning Organization: An International Journal 11(4/5):380-392.

Thorbjørnsen, Stefan, Mette Rosenkrands Johansen, Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen. 2003. Nye erfaringer: Videnregnskaber og videnledelse i offentlige organisationer. I Offentlig Økonomistyring, Steen Hildebrandt & Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Ekspertgruppen for Socialtilsyn

Socialstyrelsen har nedsat en ekspertgruppe til at foretage et kritisk review af den nyudviklede kvalitetsmodel for det sociale tilsyn og til løbende at følge anvendelse af denne i praksis igennem de første to år. Ekspertgruppen består af 6 eksterne eksperter, som til sammen har forskningsbaseret viden om det sociale område, om kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, om policy implementering og om økonomiske forhold. Per Nikolaj Bukh er udpeget som medlem af denne ekspertgruppe.

Interview mv.

Per Nikolaj Bukh er en ofte brugt som kommentarer og ekspert i kommunal ledelse og økonomistyring. Nedenfor er en række eksempler på dette:

En del politikere har kritiseret udgifterne til en række KL-arrangementer. I et interview med Fyens Stiftstidende den 22. juli 2015 siger Per Nikolaj Bukh, at det en god pointe, fordi "man som politiker eller topembedsmand godt kan ende med at sidde med en lidt dårlig smag i munden, når man sidder dér for borgernes penge, mens der ikke er råd til det ene eller andet. Det er der noget principielt og symbolsk i". Per Nikolaj Bukh er ligeledes interviewet i DR P4 morgen den 22. juli 2015 (kl. 07.30) samt DR P1 Radioavisen kl. 12. Hør indlægget i P4 Morgen her og læs mere her her

Der har været kritik af en række lægers forvaltning af forskningsmidler. I et interview med TV2 News den 23. februar 2015 påpeger Per Nikolaj Bukh, at det både er en problematik, der knytter sig til nogle enkelte personers administrative praksis - og en mere generel problematik knyttet til organiseringen og finansieringen af forskning. Han siger blandt andet at, "der kan man godt være bekymret for at man har haft nogle principper, hvor man også ledelsesmæssigt har set gennem fingre med at medarbejderne lod mange af deres helt almindelige driftsmidler som computere eksempelvis finansiere på forskningsprojekter, sådan at hospitalet slap for at betale ud af deres almindelige driftsmidler". Se programmet her og Læs interview her

I et interview med Aarhus Stiftstidende den 5. januar 2015 udtaler Per Nikolaj Bukh, at han ikke kan se, hvad man skulle vinde ved at nedlægge regionerne: »De har løst opgaverne stort set upåklageligt. De overholder budgetterne, de forøger produktionen, de skaber kortere ventetider og har en høj grad af tilfredshed blandt patienterne. Han nævner forskellige alternativer og siger, at »Regionerne er måske ikke den perfekte løsning, men jeg kan ikke få øje på en, der er bedre. Læs interview her

I et tillæg til Politiken den 3. december 2014 er Per Nikolaj Bukh interviewet i artiklen "Renoveringsmodel med budgetsikkerhed". Han fremhæver især potentialet ved at inddrage brugerne direkte i ESCO-projekter: ”I en ESCO-renovering af en skole kan man involvere eleverne, hvilket kan give noget klimabevidsthed. Eksempelvis ved at få dem til at aflæse målere, huske at slukke for varmen og i det hele taget undersøge, hvordan man som enkeltforbruger kan spare på energien. Nogle af erfaringerne fra disse skoleprojekter viser, at der faktisk er mere besparelse ude på sådan en decentral institution, ved at man påvirker adfærdssiden, end det man kan påvirke på tekniksiden,” siger Per Nikolaj Bukh. Læs interview her

En række af de nye supersygehuse ser ud til at blive beskåret, da der ikke er penge til at opføre dem i henhold til de oprindelige planer. Det har fået regionerne til at bede staten om flere penge. I et interview i Jyllands Posten den 2. december 2014 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: »Det er gratis for regionerne at sige, at de bliver snydt. Og når de ikke skal betale pengene tilbage, er det fristende at bede om dem. Hvis regionerne får flere penge fra staten som et lån, kan man måske realisere en driftsmæssig besparelse i årene efter. Og på den måde betale pengene tilbage gennem en mindre bevilling. Læs interview herher og her.

I et interview i Magisterbladet, vurderer Per Nikolaj Bukh , at det er uenighed omkring formålet med Ny Løn snarere end dårlig økonom, der får de lokale lønforhandlinger til at ligge stille i flere kommuner. "Det kan diskuteres, om ny løn er egnet til andre end chefer i det offentlige. Arbejdsgiverne foretrækker, at få får store lønstigninger, mens tillidsrepræsentanterne foretrækker, at mange får mindre lønstigninger. Det er med til at lamme systemet," siger han. Synspunkteren er desuden uddybet i andre medier. Læs interview her og Læs interview i Magisterbladet her.

En undersøgelse viser, at danskernes tillid til de offentlige institutioner er dalet i løbet af de seneste år. I et interview med Politiken den 25. oktober 2014 siger Per Nikolaj Bukh: "borgernes tillid er i den grad afgørende for, om offentlige institutioner kan fungere optimalt", hvilket der gives eksempler på i interviewetLæs interview her

Region Syddanmark har meldt ud, at de er klar til at ændre vagtlægernes lønordning, der i dag er indrettet sådan, at vagtlæger tjener mere på at færdigbehandle en patient over telefonen fremfor at henvise dem til konsultation. Per Nikolaj Bukh er interviewet i Radio 24/7 den 17. oktober 2014 kl. 15.10. Hør indlægget her.

I et interview i Fyens Amtsavisen den 15. oktober 2014 forklarer Per Nikolaj Bukh, hvilke problematikker, der er forbundet med den nuværende honorarmodel for lægevagten. Alternativet til at betale et højere honorar, hvis patienten ikke visiteres til et skadestudebesøg er enten at betale vagtlægen en fast timepris eller at fastlægge en fælles takst. Per Nikolaj Bukh skitserer i interviewet, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med de to modeller.

I et interview med magasinet Gymnasieskolen i september 2014 kommenterer Per Nikolaj Bukh opbygningen af meget store egenkapitaler på en række uddannelsesinstitutioner. Den skæve fordeling og det, at enkelte skoler har opbygget meget store opsparinger, får Per Nikolaj Bukh til at mene, at taxametersystemet skal ændres eller justeres kraftigt. Han foreslår blandt andet, at ”der bør gives et større grundbeløb til hver enkelt skole og dermed gøre skolerne mindre følsomme over udsving i antallet af elever,” Læs interview her.

I et interview med Berlinske den 24. september 2014 siger Per Nikolaj Bukh, at trafikministeren ikke bør blande sig i DSBs driftsmæssige beslutninger: »DSB har forsøgt sig med en række forskellige initiativer blandt andet i Sverige. Det har de fået lov til, men klapsæder er åbenbart der, hvor grænsen går,« siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Han mener, at det er den slags detaljerede beslutninger, som ministre skal holde sig fra. Det er nemlig skadeligt, hvis ikke direktionen i statsselskaberne får lov at drive virksomheden i fred. Læs interview her.

I et interview i Information den 11. september 2014 vurderer Per Nikolaj Bukh Rigshospitalets vanskeligheder med kontrol af forskningsmidler. Han fremhæver blandt andet, at det først og fremmest handler om, at ledelsen ikke har implementere regnskabstermerne fra de eksisterende regler i hospitalernes bogholderi og organisation, så der er en mere systematisk tilgang til udgifter og afregning: »Ledelsen har ikke fået sat processen i system, så de formelle regler blev fulgt samtidigt med, at betalingsprocessen forløb i praksis,« siger Per Nikolaj Bukh. Derfor har det været vanskeligt for den enkelte regnskabsmedarbejder og budgetansvarlige at håndhæve reglerne individuelt og kontrollere bilags- og udgiftsstrømmen. »Regnskabsmedarbejderen kan have svært ved at stille sig op over for en travl læge og kræve dokumentation eller nægte at betale for et bilag. De skal have nogle at støtte sig op ad - eventuelt hospitalsdirektøren.« Læs artiklen her.

I et interview med Information den 1.september 2014 påpeger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at der er en række problemer med taxametersystemet i den nuværende form. Blandt andet er det efter hans vurdering problematisk, at skolerne får tilskud for hver studerende. »Det er en uhensigtsmæssig måde, taxametersystemet er lavet på. Hvis en skole får 10 procent flere studerende ind, så får de 10 procent mere i tilskud. Og det hænger jo ikke sammen med de reelle omkostninger, når først rammerne er på plads. Man burde have taget systemet op til revision for lang tid siden« Han mener, at man bør justere taxametersystemet: »I stedet for blot at give en fast takst pr. studerende, bør man i højere grad end nu se på, hvem der er villig til at uddanne dem bedst og billigst. På den måde kan man uddanne nogle flere uden at betale ligeså meget« Læs artiklen her

I et interview med COK fremhæver Per Nikolaj Bukh, at der i mange kommuner ikke blot er tale om "mindre tilpasninger af tildelingsmodeller og regneark, men om et mere radikalt gearskifte, hvor strategi, organisering, ledelsesprincipper og styringsmodel skal gå op i en højere enhed”. Han fremhæver desuden, at "et oplagt eksempel på et radikalt gearskifte er folkeskolen, hvor der for 5-6 år siden i de fleste kommuner var en nogenlunde fast skolestruktur og en oplevelse af at have styr på det med klasse- eller elevbaseret bevillingstildeling. I de senere år er specialundervisningen kommet i fokus, skolestrukturer blevet ændret, den økonomiske decentralisering øget, PPR har fået en ny rolle, og der er ofte indført områdeledelse. Det har i mange kommuner været startskuddet til udviklingen af nye økonomistyringsmodeller, og folkeskolereformen betyder yderligere ændringer." Læs interview her

Yngre Læger ønsker at vise de sundhedspolitikere, der regulerer deres arbejdsfelt, hvordan virkeligheden er ude på hospitalerne. Midlet er at invitere individuelle politikere med på vagt. Det har Region Hovedstaden ikke ønsket. I et interview med Ugeskrift for Læger siger Per Nikolaj Bukh, blandt andet: »Jeg mener, at man i denne situation burde finde et kompromis, så regionen har styr på, at folketingspolitikerne ikke oplever en totalt selekteret virkelighed, der skal repræsentere et bestemt indspil i debatten. At man forsøger at få så virkelig en virkelighed som muligt. Men samtidig se positivt på, at der er nogen, der gider at interessere sig for området«. Læs interviewet her

I to interview med JP Aarhus den 6. november 2013 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at en kommunes økonomiske situation er afgørende for standarden på f.eks. børnepasningsområdet, og i både Aarhus og København har man pengene til at afholde de nødvendige udgifter. »Hvis ikke du er tvunget til det, har du ikke det samme incitament til at effektivisere,« understreger han. Han siger ligeledes, at faldende priser på dagtilbud ikke behøver være et udtryk for en dårlig kvalitet: »Man vil hellere drive større institutioner, hvor man kan geare op og ned, så der ikke er ledige pladser. Det er lettere at regulere, og derfor er der næsten ingen små dagtilbud tilbage i Aarhus. Læs interviewene her og her.

I et interview i magasinet Dagens Dagsorden, april 2013, side 11-12, beskriver Per Nikolaj Bukh, hvorledes ejerne af langt de fleste offentlige virksomheder og institutioner vil fintune markedsgørelsen af deres styring i de kommende år. Læs interview her

Virksomheder med et stort vandforbrug kan se frem til over 50 pct. rabat på deres spildevandsregning i 2018. Det er budskabet fra regeringen i den nye vækstplan for vand, bio og miljøløsninger, hvor det på baggrund af beregninger fra Forsyningssekretariatet vurderes, at vandsektoren kan effektiviseres for 1 mia. kr I et interview i avisen Kommunen i mats 2013 pointerer Per Nikolaj Bukh, at det ikke realistisk at en sektor, hvis årlige driftsomkostninger ligger på 3,5 mia. kr., kan effektivisere for knap en tredjedel af det samlede beløb. Læs interview her

Alt for ofte bliver ældre indlagt til en simpel behandling på hospitalet, som de i stedet kunne have fået af en sygeplejerske i hjemmet. Det styrkede samarbejde mellem sygehuse og kommuner er et eksempel på, hvordan det offentlige tænker nyt for at imødekomme fremtidens udfordringer for velfærden. Per Nikolaj er interviewet i P1 Nordjylland, den 1. februar 2012. Hør indslaget her

Kommunerne må finde nye veje, når de skal have budgetterne til at gå op. Det gælder også i Guldborgssund Kommune. Da kommunerne besluttede sig for, at energirenovere de kommunale bygninger, lavede man et samarbejde med virksomheden Siemens. Det konkrete samarbejde er baseret på en ESCO-model, men er et eksempel på et "effektbaseret" indkøb (value based purchasing), som har stort potentiale på en række andre områder, f.eks. digitaliseringsprojekter og rehabilitering. Per Nikolaj Bukh er interviewet i P1 Morgen, den 30 januar 2013.

I et interview i Weekendavisen den 11. januar 2013 udtaler Per Nikolaj Bukh, at djøferne ikke længere er helt så stigmatiserede som nederdrægtige magthavere. For eksempel taler man i dag ofte om de kolde hænder over for de varme frem for ty til vendingen djøfisering. Læs interview her

En forventet ændring af Serviceloven vil gøre det muligt at opnå både besparelser og kvalitetsforbedringer ved udbud af ældrepleje. Per Nikolaj Bukh er interviewet om dette i Jyllands-Posten den 7. januar 2013. Lovændringen vil blandt andet gøre det muligt at udvikle effektbaserede styringsmodeller på området. Læs artiklen her

I et interview med dknyt.dk den 7. januar 2013 anbefaler Per Nikolaj Bukh, at bestyrelser i forsyningsvirksomheder sammesættes med en vis armslængde til kommunerne. Politikerne er ikke pr. natur eksperter i at drive virksomhed, og der er ingen ledelsesmæssig logik, der siger, at virksomheden er bedre drevet af, at der sidder en hovedvægt af politikere i bestyrelsen. Politikerne kan desuden blive bragt i en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, når de både skal forvalte kommunens, forbrugernes og virksomhedens interesser.

I et interview i ugebrevet A4 den 11. juni 2012 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at der i mange virksomheder bruges for lang tid på møder, som ikke er nødvendige og som blot spilder medarbejdernes og ledernes tid. Læs interviewet her

I et interview om sygefravær i den kommunale ældrepleje i Berlingske Tidenden, den 26. april 2012 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: "Det starter og ender med ledelse. Når sygefraværet er så højt, skyldes det ofte en holdning til medarbejderne om, hvad der er acceptabelt. Så må man som leder være lidt mere håndfast, og det kræver en opbakning hele vejen op i organisationen". Læs interviewet her

Med en produktivitetsstigning på sygehusene på 5,6 procent fra 2009 til 2010 kan danskerne godt være stolte af deres sundhedsvæsen, siger Per Nikolaj Bukh i et interview i Altinget den 8. december 2011. Det er især godt klaret, fordi regionerne samtidig har kunne overholde deres budgetter. Læs artiklen her.

Hvis vi skal have et omkostningseffektivt sundhedssystem og en høj faglig kvalitet er det imidlertid lige så vigtigt, at de målsætninger der fastlægges er meningsfulde, afspejler relevante kvalitetsdimensioner og fremmer en effektiv ressourceudnyttelse. Derfor er politisk fastsatte nationale servicemålsætninger udmøntet som absolutte krav for f.eks. ventetider på skadestuer generelt en rigtig dårlig ide. I et indlæg i Altinget.dk den 6. december 2011 argumenterer Per Nikolaj Bukh for, at man skal tænke sig meget godt om inden der indføres garantier for maksimale ventetider på skadestuerne.

I et interview i Information den 25. april 2012 kommenterer Per Nikolaj Bukh universiteternes store overskud. Ud fra et økonomisk perspektiv kan det være sund fornuft at skabe overskud, da indtægterne af proportionale med antallet af studerende, der består eksamenerne - og omkostningsstrukturen er karakteriseret ved lave marginalomkostninger; »Så man har noget af en pengemaskine, når man kan øge omsætningen. Hvis undervisningen er god nok i forvejen, så skal du jo ikke begynde at docere dem med flere undervisningstimer, blot fordi du får flere penge. Så i det lys er det god universitetsledelse at lade være med at bruge pengene. Man må sige helt nøgtern, at den styringsmodel belønner dem, der kører stordrift,« siger Per Nikolaj Bukh. Læs interview her

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer. I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Per Nikolaj Bukh er interviewet i Information den 2. maj 2012. Læs interviewet her og her

Styr på økonomien står øverst på nordjydernes ønskeseddel til politikerne. Det viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nordjylland og TV2 Nord. I et Interview i DR P4/Nordjylland siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: Der har været den ene udsendelse efter den anden fyldt med besparelseskrav i kommunerne. Det er rykket helt tæt på og gået op for alle, at besparelser er nødvendige. Læs mere her

I en artikel i Danske Kommuner, den 1. september 2011 beskrives det, hvorledes Gribskov Kommune med stor succes har implementeret decentralt budgetansvar på skoleområdet. Per Nikolaj Bukh siger blandt andet, at det ofte overrasker politikere og budgetbisser, men decentralt budgetansvar med relativt frie rammer for overførsler mellem budgetår, målgrupper, indsatstyper og omkostningsarter er langt mere budgetdisciplinerende end en stram central styring på detaljerede rammer. Læs artiklen her

I planlægningen af de nye supersygehuse er der stort fokus på innovation og samarbejde med erhvervslivet. Det drejer sig både om selve byggeriet, om en række af infrastrukturfunktionerne på hospitalerne og om forskning og udvikling. Og i det hele taget kan hospitalerne blive en showcase for dansk sundhedsteknologi. I et interview i Børsen den 29. august 2011 stiller Per Nikolaj Bukh dog spørgsmålstegn ved om dette er tilstrækkeligt. Måske kan inddragelsen af privatkliniker og -sygehuse direkte i driften af dele af hospitalerne være en ny motor for innovation? Læs interview her.

I et interview til Dagens Medicin den 19. maj 2011 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at der er udsigt til at skabe indtjening i et marked med offentlige kunder, fordi de private hospitaler kan opbygge en mere omkostningseffektiv drift. Det kan de bl.a., fordi de har bedre mulighed end offentlige hospitaler for at anvende aflønningsmæssige incitamenter, der fremmer en effektiv produktion. Privathospitalerne er et godt supplement til det offentlige, vi har bare ikke fundet den rette model for aftalestrukturen endnu. Læs interview her.

Der er brug for nye modeller for økonomistyring i kommunerne, mener professor Per Nikolaj Bukh. En skoleleder vil i fremtiden få et helt andet manøvrerum. Han eller hun skal styre et meget større budget, der i højere grad skal gøre det muligt at sammentænke faglighed og økonomi. - Vi skal tænke ti år frem. På den korte bane ser vi tendenser til mere stram styring og centralisering. Økonomiarbejdere i de fleste kommuner bliver hentet ind i centrale økonomifunktioner frem for at være decentrale controllere. Men på sigt vil du se en bølge, der går den anden vej. Vi vil se en øget grad af ledelsesmæssig decentralisering, siger Per Nikolaj Bukh. Til det formål skal der udvikles nye økonomistyringsmodeller, der er skarpere på at bevillingsdele efter det behov, der faktisk er.Danske Kommuner har den 26. april 2011 bragt interview med Per Nikolaj Bukh. Læs interview her

Regeringen har villet det lige siden den tiltrådte i 2001, øge det offentlig-private partnerskab, men alligevel findes der stort set ingen OPP-projekter herhjemme. P1 Business satte den 14. april 2011 fokus på emnet. Per Nikolaj Bukh er interviewet. Hør P1 Business her og P1 Morgen her.

I et interview i Jyllands-Posten den 5. januar 2011 pointerer Per Nikolaj Bukh, at der er brug for offentlige ledere, der forstår, at evnen til at holde budgettet udmærket kan gå hånd i hånd med evnen til at give borgerne en god serviceoplevelse. Han siger blandt andet: »Hvis du har ledere, der kun fokuserer på en af delene, får du ikke en omkostningseffektiv offentlig service, og det er vi nødt til i disse år, hvor vi på næsten alle serviceområder skal levere væsentlig mere kvalitet for færre penge i fremtiden. Den forskel ledelse kan gøre, er at man kan træffe nogle fornuftige beslutninger.

Som udgangspunkt var det altid nemmere med flere penge, men i et interview i Information den 14. december 2010 siger Per Nikolaj Bukh, at kommunerne godt kan spare penge, uden at det rammer serviceniveauet og kvaliteten for de enkelte borgere i kommunen.Det kræver god ledelse: »Man skal også se det positive i kommunernes stramme budget, og det er, at man er nødt til at sætte mere fokus på god ledelse. Hvis man har ubegrænsede budgetter, så kan enhver jo lede, men god ledelse handler jo om at navigere i det dilemma-fyldte farvand med modsatrettede mål. Og det er det, det drejer sig om, når man har en lederrolle; at man skal navigere, prioritere og omprioritere under modsatrettede mål, og det står mange kommuner over for her. Læs artiklen her

I et interview i Information den 14. december 2010 er Nikolaj Bukh optimistisk med hensyn til, om kommunerne vil være i stand til at overholde en nulvækst i de kommende år.Han noterer sig, at kommunekasserne er ved at være så slunkne, at der ikke er meget tilbage at finansiere en budgetoverskridelse med. I forlængelse heraf siger han blandt andet: »Og så har det været en stor eye-opener for mange kommuner, at de faktisk godt kan spare penge, uden at det har direkte konsekvenser for serviceniveauet og kvaliteten. Det har nemlig ikke noget at gøre med, hvor mange penge man bruger,« siger han blandt andet med henvisning til flere kommuner med lavere serviceudgifter end gennemsnittet, hvor borgertilfredsheden alligevel er høj. Læs interviewet her

Hvis vi skal sikre et omkostningseffektivt og fagligt optimalt samspil mellem en privat og en offentlig sundhedssektor, så er det en del af planlægningsopgaven at tage stilling til om de private virksomheder skal ind på sygehusene. Det skriver professor Per Nikolaj Bukh i et indlæg i Altinget den 30. november 2010. Læs indlægget her.

Pixart