Forside Nyheder Fremtidens Økonomistyring Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Forskningsområder Kommunal økonomistyring Activity Based Costing Lean & Lean Accounting InnoLink Benchmarking Offentlig Ledelse Budgettering Videnregnskaber Balanced scorecard Service Management Investor Relations Entreprenørskab Kurser & foredrag Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Kommunal økonomistyring

Det er efterhånden åbenbart for enhver, at kommunernes økonomi er under pres. Der er sat en ny dagsorden, hvor der grundlæggende set skal leveres mere service på alle tilbudsområder samtidig med at udgifterne reduceres. Der er ikke blot tale om et udgiftspres, men også et pres på den økonomiske styring. Både den faglige udvikling og de ledelsesmæssige krav og behov er løbet hurtigere end systemer og styringspraksis har kunnet følge med. Og når der samtidig er behov for forenkling og fokus på kvalitet og den borgernære styringsinformation, så står vi med et behov, som kræver et niveaumæssigt løft af økonomistyringen.

I takt med decentraliseringen af det økonomiske ansvar stiger efterspørgselen efter effektiv økonomistyring, der kan sikre en nem og smidig beslutningsstøtte for den enkelte leder, der har ansvaret for at udmønte de politiske prioriteringer indenfor sit eget ledelsesrum. Samtidig er behovet for en central aktivitetsbaseret styring vokset i takt med opgavekom-pleksitet og kommunestørrelser. Det kræver udvikling og det kræver en ny økonomistyringsmodel.

Per Nikolaj Bukh har særligt fokus på økonomistyring i kommuner og kommunale virksomheder og arbejder på mange fronter med udvikling af god økonomistyring i kommunerne. Han har i særdeleshed stor erfaring med at udvikle takst- og tildelingsmodeller og med design af effektbaserede styringsmodeller, f.eks. på ældreområdet og for folkeskoler.

Dagordenen er sat med det stigende pres på økonomien, som blev klart erkendt i løbet af 2009-2010. Dette diskuteres i disse tidlige artikler:

Bukh, Per Nikolaj & Flemming Storgaard. 2009. Kan budgetoverskridelser undgås? Danske Kommuner, nr. 27, pp. 12-13.

Bukh, Per Nikolaj & Klaus Akselsen. 2010. Fremtidens økononmistyring - nutidens krav. Danke Kommuner, nr 1, pp. 30-31.

Bukh, Per Nikolaj. 2009. Kan vi få styr på kommunernes økonomi? DJØF-bladet, nr 22, december 2009, side 36. 

Læs også denne artikel:

Bukh, Per Nikolaj. 2016. Kommunal X-fator: Fra strategi til effekt. I New Public Leadership, Martin Lundkvist & Nicolai Vedsted. København: Jurist- og Økonforbundets Forlag.

Effektbaseret styring

Når der er ikke er penge til det hele har mange kommuner besluttet sig for de oplagte løsninger: Fokuser på kerneopgaverne, få mest mulig effekt, drop de indsatser der ikke virker, aktiver civilsamfundet, tag udgangspunkt i borgerens handlingskapacitet og skab sammenhæng på tværs af forvaltningerne. I et indlæg på LinkedIn spørger Per Nikolaj Bukh, hvordan bliver det virkelighed? Nøglen er decentral ledelseskraft, øget ledelsesrum og styring, der skaber energi fremfor siloer og demotivation. Læs indlægget her

Med det nye regeringsgrundlag For et friere, rigere og mere trygt Danmark, der blev offentliggjort den 27. november 2016, er der for første gang lagt op til indførelsen af effektbaseret økonomisk styring i folkeskolen. Det er et spændende tiltag. I princippet er det en rigtig god ide, som potentiel kan bane vejen for anvendelsen af mere dynamiske og retfærdige tildelingsmodeller, der øger frihedsgradere for de enkelte skoler. I praksis er effektbaseret styring ganske vanskeligt at implementere, men det kan lade sig gøre. I et indlæg på LinkedIn har Per Nikolaj Bukh analyseret, hvad forslaget vil indebære, samt hvordan det på forskellige måder og med forskellige konsekvenser kunne implementeres.

I et interview med ugebrevet Mandag Morgen, den 5. december 2016 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: “Jeg ser meget positivt på ønsket om den effektbaserede styring af folkeskolen, men hvis ikke man gør det på den rigtige måde, kan resultatet blive det modsatte og dermed øge omkostningerne”…. “Opgaven med at indføre en effektbaseret styring af den offentlige sektor er en meget, meget stor opgave, fordi styringen skal rettes til på alle områder og i alle detaljer. Det er et meget stort projekt,” siger han

Mandag Morgen beskriver den 3. oktober 2016, hvordan Odense Kommune siden 2010 styret har velfærden efter mål og effekter. I artiklen pointerer Per Nikolaj Bukh, at 
“Odense er meget ambitiøs og radikal i sit arbejde med ny styring. De holder op med at gøre, som man plejer, og kan ende med at skabe et velfærdssamfund, der er bedre og også mere effektivt. Men det kommer til at tage mange år endnu”

Per Nikolaj Bukh har stor ekspertise i design af effektbaserede styringsmodeller. Dette indebærer mere end blot at have et ledelsesmæssigt fokus på resultater og effekter, at arbejde evidensbaseret og anvende program- og forandringsteorier. Det centrale er at få den økonomiske styringsmodel i spil, således at tildelings-, takst- og budgetmodeller ikke medfører incitamenter til ikke at løse opgaverne godt. Per Nikolaj har medvirket ved flere kommuners implementering af effektbaserede styringsmodeller og har erfaringer fra mange forskellige tilbudsområder. Ligeldes er effektbaseret styring ofte et gennemgående tema i mange af de kurser Per Nikolaj har ansvaret for.

Den 12. november 2014 udgav Gyldendal Business bogen ’Velfærd under ombygning’. Bogen er den første af sin slags og beskriver et paradigmeskift i måden at tænke og yde velfærd på. Bogen er skrevet af Anna Pia Holmgaard og fortæller historien om, hvordan Odense Kommune har udviklet et nyt syn på velfærdssamfundet. Mens der i mange kommuner var udsigt til besparelser og serviceforringelser, valgte Odense Kommune en mere offensiv vej; fra en ydelsesbaseret service-velfærd til en rehabiliterende strategi, hvor der tages udgangspunkt i, hvad borgeren kan, og ikke hvad han eller hun fejler. I bogen, hvor Per Nikolaj Bukh er interviewet, beskrives også, hvordan en helt ny økonomistyringsmodel med fokus på effekt er udviklet. Læs mere om bogen her 

Se også artiklenl i Danske Kommuner, den 1. september 2011, hvor det beskrives, hvorledes Gribskov Kommune med stor succes har implementeret decentralt budgetansvar på skoleområdet. Per Nikolaj Bukh siger blandt andet, at dedecentralt budgetansvar bør være omdrejningspunktet for den økonomiske styring. Selvom eksemplet der beskrives i artiklen i en snæver forstand ikke er en effektbaseret styringsmodel, så er den effektive decetralisering af det økonomiske ansvar ofte en forudsætning for effektbaseret styring. Læs artiklen her.

Du kan lære mere om effektbaseret økonomistyring på COK's temadag eller på kurset Fremtidens Økonomistyring. Se mere under aktuelle kurser og konferencer.

Samarbejde med Økonomidirektørforeningen

Sammen med Randers Kommune, KMD, COK og økonomidirektørforeningen igangsatte Per Nikolaj Bukh i 2010 et erhvervsphd-projekt. Den 1. april 2010 satte Kirstine Svanholt sig til rette blandt medarbejderne i økonomiafdelingen på Laksetorvet i Randers Kommune og gik i gang med at forberede forsknignsprojektet, og i 2011 blev hun indskrevet som ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet. Her skal hun i det tre-årige projekt forske i styringen af økonomien på det specialiserede socialområde i kommunerne. Det specialiserede socialområde varetager bl.a. indsatsen overfor handicappede, misbrugere og anbragte børn og unge. Per Nikolaj Bukh fungerer som vejleder på projektet. Læs mere her. Se desuden yderligere information på Økonomidirektørforeningens hjemmeside.

Anne Kirstine Svanholt skal i det treårige phd-projekt blandt andet forske i, hvordan man laver bedre og mere sikre prognoser på det specialiserede socialområde, så man får et tydeligere billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud. I sit arbejde skal hun se på, hvordan redskaber virker på handlinger, og hvad det betyder at have en pakke af styringsredskaber. Den konkrete phd-projekt er omtalt i UGlen nr 5/2011 samt i AAU Matchmaking nr 3/2011, pp. 4-5. Læs artiklen her. Se desuden omtale på dknyt.dk den 8. juli 2010 her.

Kursus: Fremtidens Økonomistyring

For at skabe grundlaget for at udvikle nye økonomistyringsmodeller i kommunerne udviklede Per Nikolaj Bukh i foråret 2010 et 12-dags kursus i design af økonomistyringsmodeller for COK. Siden da har kurset været gennemført hvert halve år. Denne intensive uddannelse lægger fundamentet for udviklingen af fremtidens økonomistyring til nutidens ledelsesbehov i kommunerne. Indtil nu har mere end 400 kommunale økonomimedarbejdere og ledere deltaget på uddannelsen Fremtidens Økonomistyring og lært om helt nye måder at styre økonomi og resultater på.

Adskillige kommuner har allerede integreret fremtidens teknikker i styringsmodellerne og har udviklet nye måder at gennemføre effektiv og tillidsbaseret styring. Disse erfaringer indgår i Fremtidens Økonomistyring, som er den mest specialiserede uddannelse i design af kommunal økonomistyring der findes her i landet. Uddannelsen er målrettet økonomikonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med økonomisstyring, samt ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger mv. Uddannelsen er også relevant for faglige ledere eller specialister med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering.

Se kursusbrochuren for efteråret 2015 her. Se desuden information på COK's hjemmeside her eller find den seneste version af programmet under nyheder.

I kombination med interne udviklingsforløb og projektarbejde eller målrettet mod specfikke serviceområder har Per Nikolaj desuden afholdt versioner af kurset i flere kommuner. Se eksempleivis beskrivelsen fra Guldborgsund Kommune. Se desuden mere om deltagernes erfaringer her her samt her. Hvert år afholdes det såkaldte reunion-arrangemet, hvor tidligere deltagere på kurserne mødes, bliver opdaterede og udveksler erfaringer. Se et eksempel på et program og læs om arrangementet her

Decentral ledelse og styring

Store dele af den af den kommunale sektor udgøres af decentrale enheder, der både har budgetansvar og ansvar for kvalitet og mængde af serviceleverance. Kombinationen af den decentrale struktur og non-profitmålsætningen betyder, at der skal tages en række andre budget- og bevillingsmodeller i brug i den offentlige sektor end man kender i den private sektor. Sådanne modeller, der i forskellige afskygninger går under betegnelser som demografibetingede udgiftsmodeller, bloktilskud, takststyring, effektbaserede bevillingsmodeller etc. gør styringsmodellerne langt mere komplicerede – og spændende. 

I en artikel i Danske Kommuner, den 1. september 2011 beskrives det, hvorledes Gribskov Kommune med stor succes har implementeret decentralt budgetansvar på skoleområdet. Per Nikolaj Bukh siger blandt andet, at det ofte overrasker politikere og budgetbisser, men decentralt budgetansvar med relativt frie rammer for overførsler mellem budgetår, målgrupper, indsatstyper og omkostningsarter er langt mere budgetdisciplinerende end en stram central styring på detaljerede rammer Læs artiklen her.

Der er brug for nye modeller for økonomistyring i kommunerne, mener professor Per Nikolaj Bukh. Eksempelvis vil en skoleleder i fremtiden få et helt andet manøvrerum. Han eller hun skal styre et meget større budget, der i højere grad skal gøre det muligt at sammentænke faglighed og økonomi. "Vi skal tænke ti år frem. På den korte bane ser vi tendenser til mere stram styring og centralisering. Økonomiarbejdere i de fleste kommuner bliver hentet ind i centrale økonomifunktioner frem for at være decentrale controllere. Men på sigt vil du se en bølge, der går den anden vej. Vi vil se en øget grad af ledelsesmæssig decentralisering", siger Per Nikolaj Bukh. Til det formål skal der udvikles nye økonomistyringsmodeller, der er skarpere på at bevillingsdele efter det behov, der faktisk er.Danske Kommuner har den 26. april 2011 bragt interview med Per Nikolaj Bukh. Læs interview her.

Per Nikolaj Bukh har den 18. februar 2013 deltaget i blogstafetten DenOffentligeSektor.dk, hvor han bringer et indlæg med titlen "Sæt lederne fri - men kræv kvalitet og effekt". I dette indlæg responderer Per Nikolaj Bukh på tidligere kritik af områdeledelse og fremhæver de positive muligheder denne organisering giver. I mange nye styringsmodeller vil en eller anden form for områdeledelse være en forudsætning for at der kan skabes større decentralt ledelsesrum og bedre effektbaseret styring. Direktør Helene Bækmark fra Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune, forklarer i et følgende indlæg, hvordan Odense Kommune arbejder med effektbaseret ledelse og styring. Læs indlægget her. Læs også Helene Bækmarks indlæg her.

Decentral ledelse var også temaet foI et indlæg for dagtilbudslederne i Aarhus Kommune i marts 2015.Her gav Per Nikolaj Bukh et bud på, hvad fremtidens økonomistyringsmodel på dagtilbudsområdet kunne indebære, og hvad ledernes rolle burde være i udviklingen af nye økonomistyringsmodeller. I relation til økonomistyringens formål sagde han blandt andet: ”Man kunne tænke, at der var god økonomistyring, når budgettet er overholdt. Men kommunen er jo ikke sat i verden for at overholde budgetter. En god økonomistyringsmodel giver jer den nødvendige bevilling til at løse opgaven. I skal have så meget effekt som muligt ud af de penge i bruger i jeres dagtilbud”. Læs mere her.

Aktivitetsbaserede omkostningsmodeller

Per Nikolaj Bukh har beskæftiget sig med Activity Based Costing (ABC) siden 1995. Først som rådgiver for forskellige virksomheder (blandt andet i den finansielle sektor), der indførte nye omkostningsfordelingsmodeller baseret på ABC og siden som forfatter til flere bøger og artikler. Per Nikolaj Bukh har udviklet systematiske metoder til at indføre ABC i både offentlige og private virksomheder med udgangspunkt i Rapid Prototyping.

Grundlæggende set er Activity Based Costing (ABC, Aktivitetsbaseret omkostningsmodel) en særlig måde, hvorpå der kan foretages fordeling af indirekte omkostninger (kapacitetsomkostninger, overhead) til f.eks. enkelte institutioner eller de opgaver, der udføres på denne . Bag denne lidt tekniske forklaring gemmer der sig en række mere generelt anvendelige principper for, hvorledes en offentlig virksomheds økonomistyring kan bygges op.

Som en introduktion til emnet kan disse artikler anbefales:

Bukh, Per Nikolaj & Lars G. Dietrichson. 2010. Omkostningsregnskabets rolle i økonomistyringen. I Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen. 2004. Activity based costing. I Økonomistyring, Steen Hildebrandt & Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Som den nyeste version af ABC-modellen har Robert S. Kaplan fra Harvard Business School sammen med Steven Anderson udviklet Time-Driven ABC. De nye aspekter af denne metoder er beskrevet og analyseret i denne artikel:

Bukh, Per Nikolaj. 2007. Time-Driven ABC: Nemmere og mere effektive ABC-modeller. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Strategiske mål og resultatstyring

Per Nikolaj Bukh har deltaget i udvikling af strategi- og styringsmodeller i et stort antal offentlige og non-profit organisationer. Dette er oftest sket med udgangspunkt i strategikort og balanced scorecard, som har dannet grundlag for udviking af konkrete mål og handlingsplaner, som en del af økonomistyringen.

Som en meget kort introduktion til emnet kan disse artikler foreslås:

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2011. Design din strategi - og forstå den. Offentlig Ledelse, 4/2011, side 17-18.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2013. Strategiimplementering i praksis.  HR-chefen, oktober 2013, pp. 28-31.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2013. Strategisk HR:Fra forretningsstrategi til kompetencer. Personalechefen 1/2013, pp. 20-24

Bukh, Per Nikolaj, Karina S. Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2013. Strategikortlægning og målstyring: Fokus på de offentlige virksomheder. I Økonomistyring - Håndbogen, København: Børsen, side 433-46

Desuden er anvendelsen af strategikortlægning i den offentlige  sektor meget mere udførligt beskrevet i bogen Succes med balanced scorecard, som Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen udgav i 2013 (Gyldendal Business)

Benchmarking og evaluering

Benchmarking indgår på mange måder i både private og offentlige virksomheders ledelsespraksis. Men det er især i offentlige virksomheder og virksomheder i regulerede brancher, at disse teknikker har fået en særlig ledelses- og styringsmæssig rolle tildelt. Per Nikolaj Bukh interesserer sig især for anvendelsen af benchmarking som styrings-, ledelses-, regulerings- og evalueringsredskab i offentlige virksomheder. Her er en række emner som målstyring, resultatkontrakter, ledelsesrapportering mv. ofte samtidig i spil.

Læs mere om benchmarking med relevans for offentlige virksomheder i disse artikler:

Bukh, Per Nikolaj; Niels Sandalgaard & Lars G. Dietrichson. 2012. Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel. I Økonomsityring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj; Lars G. Dietrichson & Niels Sandalgaard. 2008. Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring. I Offenlig Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2008. Styring efter budgetmål: Er benchmarking som motivationsmodel et alternativ? I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj; Niels Sandalgaard & Lars G. Dietrichson. 2008. Benchmarking for controllere: Metoder, teknikker og muligheder. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. 

Se desuden mere om benchmarking på den separate side herom.

Vendepunktet for den kommunale økonomi i 2010

Politikerne i mange kommuner kæmpede i løbet af foråret og sommeren 2010 med besparelser i de genåbnede budgetter. Per Nikolaj Bukh er fredag den 25. juni 2010 interviewet i TV2 Nord om besparelserne i Frederikshavn Kommune. Se indslaget her og Læs mere her.

I en række kommuner over hele landet var byrådet igang med at finde nye besparelser i 2010-budgetterne. Per Nikolaj er den16. juni 2010 interviewet i TV2 Nord om hvorfor det er svært for kommunerne at få økonomien til at hænge sammen - og hvad der kan gøres ved det. Svaret er blandt andet en større indsats omkring den økonomiske styring. Se udsendelsen her.

Flere Nordjyske kommuner har i maj 2010 åbnet budgetterne igen: Situationen er nu så alvorlig at politikerne i Frederikshavn og Brønderslev kommune ser sig nødsaget til at genforhandle budgetterne for i år. Se interview med Per Nikolaj Bukh i TV2/Nord den 21. maj 2010. Se udsendelsen her

I et interview til P4 Nordjylland den 21. april 2010 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at når man snakker serviceniveauer, så defineres det ofte ved hvor mange penge, kommunerne bruger. Men det er ikke det samme. Serviceniveauer har noget at gøre med, hvad vi borgere får af livskvalitet for pengene. Hvordan vi oplever det. Og der kan være meget store forskelle. Fordi man bruger mange penge på nogle daginstitutioner, betyder det ikke, at de er bedre. Det betyder heller ikke, at borgerne er mere tilfredse med dem. Det har noget at gøre med vores forventninger og hvordan man organiserer arbejdet. Se interview her

Der er kommuner, der bruger flere penge på folkeskolen end andre. Nogen bruger flere penge på de ældre, andre på at passe de små børn. Det kan læses i de kommunale nøgletal, hvor man kan sammenligne kommunernes udgifter, indtægter og serviceniveau. De kommunale nøgletal vil blive brugt i den politiske kamp, der venter i de kommende år, hvor regeringen har varslet nul vækst i den offentlige sektor. Hør interview med Per Nikolaj Bukh i DR P1 Morgen, den 9.marts 2010. Hør P1 Morgen her

Læs desuden interview i Berligske Tidende den 22. april 2010 om mulighederne for at reducere omkostninger i kommunerne.

I et interview i Information den 14. december 2010 siger Per Nikolaj Bukh, at kommunerne godt kan spare penge, uden at det rammer serviceniveauet og kvaliteten for de enkelte borgere i kommunen.Det kræver god ledelse: »Man skal også se det positive i kommunernes stramme budget, og det er, at man er nødt til at sætte mere fokus på god ledelse. Hvis man har ubegrænsede budgetter, så kan enhver jo lede, men god ledelse handler jo om at navigere i det dilemma-fyldte farvand med modsatrettede mål. Og det er det, det drejer sig om, når man har en lederrolle; at man skal navigere, prioritere og omprioritere under modsatrettede mål, og det står mange kommuner over for her. Læs interviewet her

I  efterfølgende interview den 14. december 2010 er Nikolaj Bukh optimistisk med hensyn til, om kommunerne vil være i stand til at overholde en nulvækst i de kommende år.Han noterer sig, at kommunekasserne er ved at være så slunkne, at der ikke er meget tilbage at finansiere en budgetoverskridelse med. I forlængelse heraf siger han blandt andet: »Og så har det været en stor eye-opener for mange kommuner, at de faktisk godt kan spare penge, uden at det har direkte konsekvenser for serviceniveauet og kvaliteten. Det har nemlig ikke noget at gøre med, hvor mange penge man bruger,« siger han blandt andet med henvisning til flere kommuner med lavere serviceudgifter end gennemsnittet, hvor borgertilfredsheden alligevel er høj. Læs interviewet her

Eksempler på interview mv.

Per Nikolaj Bukh er en ofte brugt som kommentarer og ekspert i kommunal ledelse og økonomistyring. Nedenfor er en række eksempler på dette:

Det nye regeringsgrundlag sætter fokus på effektbaseret styring. Det er den rigtige vej at gå for den offentlige sektor, men rummer også nye kompleksiteter. I et interview med ugebrevet Mandag Morgen, den 5. december 2016 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: “Jeg ser meget positivt på ønsket om den effektbaserede styring af folkeskolen, men hvis ikke man gør det på den rigtige måde, kan resultatet blive det modsatte og dermed øge omkostningerne”…. “Opgaven med at indføre en effektbaseret styring af den offentlige sektor er en meget, meget stor opgave, fordi styringen skal rettes til på alle områder og i alle detaljer. Det er et meget stort projekt,” siger han

Med det nye regeringsgrundlag For et friere, rigere og mere trygt Danmark, der blev offentliggjort den 27. november 2016, er der for første gang lagt op til indførelsen af effektbaseret økonomisk styring i folkeskolen. Det er et spændende tiltag. I princippet er det en rigtig god ide, som potentiel kan bane vejen for anvendelsen af mere dynamiske og retfærdige tildelingsmodeller, der øger frihedsgradere for de enkelte skoler. I praksis er effektbaseret styring ganske vanskeligt at implementere, men det kan lade sig gøre. I et indlæg på LinkedIn har Per Nikolaj Bukh analyseret, hvad forslaget vil indebære, samt hvordan det på forskellige måder og med forskellige konsekvenser kunne implementeres

Ministerierne arbejder på at udarbejde en ny model til finansiering af de ­videregående uddannelser. Den skal blandt andet basere sig på de studerendes efterfølgende muligheder for job. Selvom ideen er god er den vanskelig at gennemføre i praksis.. I et interview med Magisterbladet, december 2016, siger Per Nikolaj Bukh: “Man kan lige så godt opgive troen på, at man kan bruge ledighed og beskæftigelse til at justere uddannelsesbevillinger”. I et andet indlæg har Per Nikolaj Bukh diskuterer, hvordan en alternativ model i praksis kunne implementeres.

Fleksjobordningen kan til tider synes en kende svær at forsvare, når man hører om borgere, der arbejder én time ugentligt, men som kræver langt flere mandetimer end det i kommunen. Alligevel giver ordningen mening siger professor Per Nikolaj Bukh i et interview i DR P1 Orientering den 22. november 2016. Og selvom det er svært at vise succesen på en økonomisk bundlinje, fordi man ikke kan beregne de samlede dynamiske effekter, der følger med, at flere kommer i beskæftigelse. Samlet set vil en borger i fleksjob altid være at foretrække frem for en førtidspensionist, mener Per Nikolaj Bukh

Flere kommuner lægger op til investeringer i børn, ældre og socialt udsatte viser en gennemgang af budgetterne for 2017. Og tilbagebetalingstiden er ofte kortere, end man skulle tro, siger Per Nikolaj Bukh i et interview med avisen Kommunen, den 10. oktober 2016. I interviewet vurderer han endvidere, at alle kommuner efterhånden er kommet med på forebyggelsesbølgen, men at der er et naturligt gab mellem de fattigste kommuner og storbyerne, som har flere ressourcer til at investere i fremti

Mandag Morgen beskriver den 3. oktober 2016, hvordan Odense Kommune siden 2010 styret har velfærden efter mål og effekter. I artiklen pointerer Per Nikolaj Bukh, at 
“Odense er meget ambitiøs og radikal i sit arbejde med ny styring. De holder op med at gøre, som man plejer, og kan ende med at skabe et velfærdssamfund, der er bedr og også mere effektivt. Men det kommer til at tage mange år endnu”

Odenses nye musik- og teaterhus Odean får i disse dage flere store koncerter skrevet på plakaten. Kommunens aftale med forpagteren er baseret på en risikodelingsmodel, således at kommunen dækker en del af underskuddet og tilsvarende får en del af overskuddet. I et interview med TV2 Fyn fremhæver Per Nikolaj Bukh, at aftalens komplekse risikodelingsmodel er velafbalanceret og udtryk for en moderne kontrakt indenfor offentlige og privat samarbejde, idet den indeholder resultatincitamenter.

Sygehuspatienter skal fra nytår have en patientansvarlig læge. I et interview med Mandag Morgen, den 20. juni 2016 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: ”Det er meget afgørende at få samarbejdet til at fungere, men det er også meget kompliceret, når sundhedsvæsenet er så opdelt, som det er. Der er mange organisationer, og de har hver sit budget og hver sin leder, der først og fremmest har ansvaret for at overholde sit budget”

Magasinet Gymnasieskolen bragte i april 2016 et temanummer om brugen af resultatløn for gymnasierektorer. Per Nikolaj Bukh er interviewet i artiklerne, hvor han blandt andet kommenterer målene i konkrete resultatkontrakter. Han konkluderer, blandt andet: ”Problemet er, at kontrakterne flere steder bruges lemfældigt med uklare mål, som det er svært at evaluere bagefter. Nogle steder virker det uprofessionelt”

I et interview med Momentum siger Per Nikolaj Bukh, at det, giver det økonomisk mening for uddannelsesstederne at nedlægge eller samle de små uddannelser, Han skønner umiddelbart, at det er 20-30 procent dyrere at uddanne en studerende på et mindre uddannelsessted frem for på de store uddannelsescentre i storbyerne: »Uddannelser er karakteriseret ved stordriftsfordele, fordi uddannelsesstederne får betalt det samme beløb pr. studerende. Det er dyrt at uddanne, og derfor er det billigere, hvis man i stedet kan samle de studerende på nogle større steder. Bortset fra behovet for arbejdspladser uden for de store byer er det samfundsøkonomisk rigtigt at lukke, for det er meget dyre uddannelsespladser,« siger Per Nikolaj Bukh

Radioudsendelsen P1 Netværket sende torsdag den 7. januar 2016 udsendelse med temaet "Jamen, vi skal jo spare". Per Nikolaj Bukh er interviewet i programmet (hør ca. 30 minutter inde i programmet). I interviewet perspektiverer han befolkningens forståelse for hvad en besparelse er og hvad formålet med den offentlige sektor er

I interview med bla. Jyllands Posten, Ritzau og TV2 pointerer Per Nikolaj Bukh at byggeriet af de nye supersygehusene i Region Midtjylland er udfordret. Både på tidsplanen og på deres økonomi. Der er en klar risiko for, at der kan komme forøget forsinkelser i både ibrugtagen og budgetoverskridelser. Men han pointerer også, at budgetterne ikke er overskredet endnu. Løsningen er ikke, at tilføre flere penge til projekterne,siger Per Nikolaj Bukh

I et interview med Aarhus Stiftstidende den 5. januar 2015 udtaler Per Nikolaj Bukh, at han ikke kan se, hvad man skulle vinde ved at nedlægge regionerne: »De har løst opgaverne stort set upåklageligt. De overholder budgetterne, de forøger produktionen, de skaber kortere ventetider og har en høj grad af tilfredshed blandt patienterne. Han nævner forskellige alternativer og siger, at »Regionerne er måske ikke den perfekte løsning, men jeg kan ikke få øje på en, der er bedre. Læs interview her 

I et tillæg til Politiken den 3. december 2014 er Per Nikolaj Bukh interviewet i artiklen "Renoveringsmodel med budgetsikkerhed". Han fremhæver især potentialet ved at inddrage brugerne direkte i ESCO-projekter: ”I en ESCO-renovering af en skole kan man involvere eleverne, hvilket kan give noget klimabevidsthed. Eksempelvis ved at få dem til at aflæse målere, huske at slukke for varmen og i det hele taget undersøge, hvordan man som enkeltforbruger kan spare på energien. Nogle af erfaringerne fra disse skoleprojekter viser, at der faktisk er mere besparelse ude på sådan en decentral institution, ved at man påvirker adfærdssiden, end det man kan påvirke på tekniksiden,” siger Per Nikolaj Bukh. Læs interview her 
 
I et interview i Magisterbladet, vurderer Per Nikolaj Bukh , at det er uenighed omkring formålet med Ny Løn snarere end dårlig økonom, der får de lokale lønforhandlinger til at ligge stille i flere kommuner. "Det kan diskuteres, om ny løn er egnet til andre end chefer i det offentlige. Arbejdsgiverne foretrækker, at få får store lønstigninger, mens tillidsrepræsentanterne foretrækker, at mange får mindre lønstigninger. Det er med til at lamme systemet," siger han. Synspunkteren er desuden uddybet i andre medier. Læs interview herLæs interview i Magisterbladet her.
 
I et interview i Jyllands-Posten den 5. august 2014 kommenterer Per Nikolaj Bukh kommunernes kassebeholdning, som er steget markant. En af de primære årsager er den måde sanktionerne er indrettet på i økonomiaftalerne. "Det er ikke hensigtsmæssigt, for det har aldrig været tanken, at kommunerne på den måde skal opbygge store formuer. I stedet burde man tillade, at kommunerne kunne overføre uforbrugte servicrammer fra et år til det næste," siger Per Nikolaj Bukh og peger på, at den mulighed giver kommunerne selv deres lokale institutioner.
 
i et interview med avisen Kommunen den 28. januar 2014 pointerer Per Nikolaj Bukh, at de såkaldte servicesanktioner i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen betyder, at de kommunale serviceudgifter bringes ind i en negativ spiral, hvor serviceudgifterne år for år vil blive reduceret. Hvis det er formålet, er det et smukt økonomistyringsdesign. Men hvis formålet er at kommunerne skal afholde de budgetterede serviceudgifter der er brug for en ændring af modellen. Per Nikolaj Bukh foreslår, at servicerammer, der ikke udnyttes kan overføres til det følgende år. På den måde kan der opbygges en servicerammebuffer. Læs interviewet her.I to interview med JP Aarhus den 6. november 2013 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at en kommunes økonomiske situation er afgørende for standarden på f.eks. børnepasningsområdet, og i både Aarhus og København har man pengene til at afholde de nødvendige udgifter. »Hvis ikke du er tvunget til det, har du ikke det samme incitament til at effektivisere,« understreger han. Han siger ligeledes, at faldende priser på dagtilbud ikke behøver være et udtryk for en dårlig kvalitet: »Man vil hellere drive større institutioner, hvor man kan geare op og ned, så der ikke er ledige pladser. Det er lettere at regulere, og derfor er der næsten ingen små dagtilbud tilbage i Aarhus. Læs interviewene her og her.

I et interview med Berlingske, den 1. november 2013 påpeger Per Nikolaj Bukh, at kommunerne hverken kan eller skal bruge de opsparede skattekroner selvom de er til rådighed. Det er servicerammen, der er den afgørende, siger Per Nikolaj Bukh, og bemærker, at mange kommuner i dag har overskud på servicerammen. Én af problemstillingerne er dog kommunernes mulighed for at styre mere langsigtet. Han foreslår derfor, at der blødes lidt op på den stramme styring, så den enkelte kommune i højere grad har mulighed for at overføre et mindre serviceforbrug til en lidt større serviceramme næste år. Læs interview her

Kommunerne må finde nye veje, når de skal have budgetterne til at gå op. Det gælder også i Guldborgssund Kommune. Da kommunerne besluttede sig for, at energirenovere de kommunale bygninger, lavede man et samarbejde med virksomheden Siemens. Det konkrete samarbejde er baseret på en ESCO-model, men er et eksempel på et "effektbaseret" indkøb (value based purchasing), som har stort potentiale på en række andre områder, f.eks. digitaliseringsprojekter og rehabilitering. Per Nikolaj Bukh er interviewet i P1 Morgen, den 30 januar 2013.

En forventet ændring af Serviceloven vil gøre det muligt at opnå både besparelser og kvalitetsforbedringer ved udbud af ældrepleje. Per Nikolaj Bukh er interviewet om dette i Jyllands-Posten den 7. januar 2013. Lovændringen vil blandt andet gøre det muligt at udvikle effektbaserede styringsmodeller på området. Læs artiklen her

I et interview om sygefravær i den kommunale ældrepleje i Berlingske Tidenden, den 26. april 2012 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet: "Det starter og ender med ledelse. Når sygefraværet er så højt, skyldes det ofte en holdning til medarbejderne om, hvad der er acceptabelt. Så må man som leder være lidt mere håndfast, og det kræver en opbakning hele vejen op i organisationen" Læs interviewet her

I et debatindlæg på Altinget.dk i 2010 argumenterer Per Nikolaj Bukh for, at der skal justeres på den kommunale medfinansiering af sygehusenes omkostninger, således at der er stærkere incitamenter for forebyggelse. Der foreslås en øget anvendelse af puljemidler til at dirigere indsatsen hen, hvor den er mest effektivt - og det foreslås at forebyggelse kan opfattes som enn investering på lige for med nyt sygehusbyggeri, således at kommunerne burde have adgang til at låne til forebyggelse. Læs indlægget her. Der var en del reaktioner på indlægget og i et efterfølgende indlæg den 20. september 2010 svarer han på de reaktioner, der har været på forslaget. Læs dette indlæg her

Per Nikolaj Bukh er interviewet i TV2/Nord om økonomiske incitamenter på arbejdsmarkedsområdet den 5. august 2011. Se indslaget her

Nyhedsmagasinet, TV2/Syd, den 19. juni 2008 er Per Nikolaj Bukh interviewet om kommunernes evne til at udnytte den moderne økonomistyringsmuligheder. Flere store kommuner har oplevet væsentlige budgetoverskridelser, som måske kunne have været undgået - eller i det mindste opdaget langt tidligere - med en mere aktivitetsbaseret og fremadrettet økonomistyring. Se nyhedsudsendelsen her og læs interiew her.  

De norske kommuner er også begyndet at bruge forbedringsmetoder med inspiration fra Lean. Per Nikolaj Bukh er interviewet i Aftenposten den 30. september 2010.  Læs interview her.

Landets kommuner er i 2010 havnet i et planlægningsvirvar på grund af den madordning, som senest fra nytår skal køre i børnehaverne. I øjeblikket er forældrebestyrelser rundt om i landets børnehaver ved at beslutte, om de vil have den omdiskuterede madordning eller ej. Læs interview med Per Nikolaj Bukh i Nordjyske Stiftsidende her samt her.

Pixart