Forside Nyheder Fremtidens Økonomistyring Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Offentlig Ledelse Offentlig Økonomistyring Økonomistyring Underleverandører Controlleren Knowledge management Forskningsområder Kurser & foredrag Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Controlleren (ophørt)


Ledelseshåndbogen Controlleren

Controller-funktionen er blevet mere og mere central i mange virksomheder. Fra at være afdelingen for bogholderi og regnskabsaflæggelse har de danske økonomi­afdelinger igennem de sidste 10-15 år undergået en forvandling, således at man nu ikke blot administrerer virksomhedens centrale informations- og planlægnings­systemer, men også i stigende grad indgår som sparringspartner for ledelsen og som deltager i forandrings- og implementeringsprojekter i hele organisationen.

 

Men ofte oplever controlleren ikke den succes, som den faglige viden umiddelbart berettiger til. Årsagen hertil kan være, at controlleren, ud over at være fagligt velfunderet inden for regnskab og driftsøkonomi, også skal have kendskab til de mere ”bløde” elementer, som har indflydelse på, om ideer og tiltag accepteres og gennemføres af organisationen.

Ligeledes betyder den faglige udvikling, at nye teknikker og metoder skal tilegnes, samtidig med, at dagligdagens arbejdsopgaver presser sig på. De erfaringer, som man har erhvervet sig, og de færdigheder, som man er uddannet i, er ikke forældede – de er blot ikke altid tilstrækkelige. Den centrale konkurrenceparameter bliver evnen til at anvende teknikker i praksis – og at lære fra andre virksomheders erfaringer.

Med udgangspunkt i de arbejdsopgaver en controller typisk bestrider, skal håndbogen Controlleren bidrage til at videreudvikle både de bløde controllerfærdigheder og de faglige kompetencer. Det er derfor for det første denne håndbogs formål at vise, hvorledes controlleren kan tage nye udfordringer og muligheder op og være effektiv i forandrings- og implementeringsprocesser samt i projekters styring og gennemførelse. For det andet er det formålet at vise, hvorledes både traditionelle og moderne økonomistyrings­teknikker og –principper kan bruges i danske virksomheder. Endeligt er det håndbogens ambition, at bidrage til udviklingen af controllerrollen og økonomistyring generelt ved at fremhæve nye og innovative metoder og best practice-erfaringer. 

Yderligere information

Læs indledningen til håndbogen Controlleren. Se også brochuren for håndbogen.

Pixart