Forside Nyheder Fremtidens Økonomistyring Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Forskningsområder Kommunal økonomistyring Activity Based Costing Lean & Lean Accounting InnoLink Benchmarking Offentlig Ledelse Budgettering Videnregnskaber Balanced scorecard Service Management Investor Relations Entreprenørskab Kurser & foredrag Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Budgettering

Siden 2005 har Per Nikolaj Bukh for det første sat fokus på budgetlægningens paradokser og dilemmaer med henblik på at studere, hvilke erfaringer der er med nye former for budgetlægning i danske virksomheder. For det andet har han interesseret sig for, hvorledes der kan designes bedre budgetmodeller i både offentlige og private virksomheder. 

Offentlige budgetter og økonomistyring

Per Nikolaj Bukh har særlig ekspertise i udvikling af budget- og bevillingsmodeller i offentlige virksomheder.  Der især to forhold, som adskiller budgetlægningsmodeller i den offentlige sektor fra den private sektor.

For det første er det overordnede styringsformål i en offentlig virksomhed ikke at skabe et økonomiske overskud. Som udgangspunkt skal offentlige organisationer holde deres forbrug inden for de budgetterede rammer, men deres succes afgøres ikke alene af, hvor tæt forbruget ligger på budgettet. Det er oftest heller ikke et udtryk for en rigtig prioritering, hvis kun 90 procent af de budgetterede midler bliver brugt, medmindre organisationens kan løse sine opgaver uden at bruge hele budgettet.

Det er vigtigt at forstå denne forskel mellem private og offentlige virksomheder. I en privat virksomhed er det klart, at et reduceret omkostningsniveau alt andet lige fører til en højere indtjening, hvilket skaber værdi for aktionærerne. I en offentlig virksomhed udtrykker budgetter i lige så høj grad politiske beslutninger om, hvilke udgifter der skal afholdes på et specifikt område.

For det andet består store dele af den offentlige sektor af decentrale enheder, der både har budgetansvar og ansvar for kvalitet og mængde af serviceleverance. Det gælder på det overordnede niveau både kommuner og regioner – og det gælder f.eks. indenfor den enkelte kommune i forhold til skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Kombinationen af den decentrale struktur og non-profitmålsætningen betyder, at der skal tages en række andre budget- og bevillingsmodeller i brug i den offentlige sektor end man kender i den private sektor. Sådanne modeller, der i forskellige afskygninger går under betegnelser som demografibetingede udgiftsmodeller, bloktilskud, takststyring, effektbaserede bevillingsmodeller etc. gør styringsmodellerne langt mere komplicerede – og spændende.

Per Nikolaj Bukh har stor ekspertise i design af effektbaserede budgetmodeller. Dette indebærer mere end blot at have et ledelsesmæssigt fokus på resultater og effekter, at arbejde evidensbaseret og anvende program- og forandringsteorier. Det centrale er at få den økonomiske styringsmodel i spil, således at tildelings-, takst- og budgetmodeller ikke medfører incitamenter til ikke at løse opgaverne godt. Per Nikolaj har medvirket ved flere kommuners implementering af effektbaserede budgetmodeller og har erfaringer fra mange forskellige tilbudsområder. Ligeldes er effektbaseret styring ofte et gennemgående tema i mange af de kurser Per Nikolaj har ansvart for.

Den 12. november 2014 udgav Gyldendal Business bogen ’Velfærd under ombygning’. Bogen er den første af sin slags og beskriver et paradigmeskift i måden at tænke og yde velfærd på. Bogen er skrevet af Anna Pia Holmgaard og fortæller historien om, hvordan Odense Kommune har udviklet et nyt syn på velfærdssamfundet. Mens der i mange kommuner var udsigt til besparelser og serviceforringelser, valgte Odense Kommune en mere offensiv vej; fra en ydelsesbaseret service-velfærd til en rehabiliterende strategi, hvor der tages udgangspunkt i, hvad borgeren kan, og ikke hvad han eller hun fejler. I bogen, hvor Per Nikolaj Bukh er interviewet, beskrives også, hvordan en helt ny budgetmodel med fokus på effekt er udviklet. Læs mere om bogen her 

Se også artiklenl i Danske Kommuner, den 1. september 2011, hvor det beskrives, hvorledes Gribskov Kommune med stor succes har implementeret decentralt budgetansvar på skoleområdet. Per Nikolaj Bukh siger blandt andet, at dedecentralt budgetansvar bør være omdrejningspunktet for den økonomiske styring. Selvom eksemplet der beskrives i artiklen i en snæver forstand ikke er en effektbaseret styringsmodel, så er den effektive decetralisering af det økonomiske ansvar ofte en forudsætning for effektbaseret styring. Læs artiklen her.

Beyond Budgeting: Skal budgetlægningen reformeres?

Som det seneste skud på stammen af regnskabskritik, har forfattere som Jeremy Hope & Robin Fraser siden slutningen af 1990’erne med afsæt i den amerikanske organisation CAM-I’s (Consortium for Advanced Manufacturing-International) initiativer, arbejdet på at udvikle alternativer til den klassiske budgetlægningsprocedure.

Dette arbejde er sket i regi af det såkaldte Beyond Budgeting Round Table, hvor omkring 60 virksomheder, heriblandt skandinaviske virksomheder som Borealis, SKF, Ikea, Svenska Handelsbanken og Volvo har deltaget. Selvom der nok er lang vej at gå endnu, før vi tør opgive det trygge fundament, som det traditionelle budget udgør, så er det alligevel en besnærende tanke, at vi måske kunne gøre tingene lidt bedre ved at arbejde på en lidt anden måde.

Beyond Budgeting repræsenterer, når man læser Hope og Fraser’s litteratur, for det første nogle forholdsvis konkrete anvisninger på, hvorledes konkrete teknikker, rullende budgetlægning, trend forecasting, aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber etc. benyttes i kombination, således at disse tilsammen kan erstatte den traditionelle budgetlægning.

Det illustrerer ofte en kompliceret teknik godt, når man ser beskrevet, hvorledes den er anvendt i konkrete virksomheder. Men det er samtidig et generelt problem, at økonomistyringslitteraturen ofte netop beskriver, hvorledes bestemte teknikker anvendes konkret, frem for at beskrive, hvilke overvejelser man gjorde sig, og hvilke udviklingstrin virksomheden gennemgik for at komme dertil. Det kan betyde, at læseren, som selv ønsker at implementere de nye teknikker, efterlades i et tomrum, hvor det ganske vist er muligt, at metoderne under de givne betingelser netop giver de resultater, som er beskrevet; men hvor det er mindre klart, hvorledes man i praksis implementerer teknikkerne.

Men for det andet dækker Beyond Budgeting også en diskussion, der for tiden rumler i mange virksomheder: Der bruges ganske store ressourcer på at udarbejde budgetter, diskutere budgetter og følge op på budgetter; men der er samtidig en klar tendens til, at budgetlægning og budgetstyring har en række negative konsekvenser – uden nødvendigvis at give de fordele, som det kunne eller burde. En række af de potentielle problemer med den traditionelle budgetlægning, eksempelvis tilskyndelse til kortsigtede beslutninger, suboptimeringer, underbudgettering osv., har været velbeskrevet i litteraturen igennem mange år, og mange forskellige løsninger og forbedringer har været foreslået.

Hvor den generelle diskussion af argumenter for og imod en ”implementering” af Beyond Budgeting-principperne kan være vanskelig at konkretisere i lyset af ens egen virksomheds situation, vil det være mere konkret partielt at analysere den eksisterende budgetlægnings udformning med henblik på at vurdere, om der er et behov for at ændre økonomistyringens design. Det kan så i givet fald efterfølgende vurderes, om de metoder, som Beyond Budgeting-konceptet består af, er en mulig løsning, eller om andre metoder kan give (næsten) de samme resultater med den samme ressourceindsats (eller mindre).

Som en introduktion til emnet anbefales disse artikler:

Bukh, Per Nikolaj & Niels Sandalgaard. 2010. Beyond Budgeting. I controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum

Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2015. Beyond budgeting: Storm eller let brise? Bringes i Økonomistyring & Informatik

STRATEX - strategisk prioritering i budgettet

I bogen Eksekveringsgevinsten har Robert S. Kaplan & David P. Norton præsenteret en model for, hvorledes strategi og budgetlægningsmodeller skal indrettes, for sammen med de øvrige elementer af økonomistyringen at udgøre en integreret ledelsesmodel. Derfor er Kaplan og Nortons seneste bog et centralt udgangspunkt, både når man skal have inspiration til, hvorledes det overordnede design af en balanced scorecard-baseret organisation skal udformes, og når man skal have økonomistyringens forskellige elementer til at spille sammen. Ét af de centrale elementer i den model, som Kaplan & Norton beskriver, er at planlægningen og budgetteringen af strategiske initiativer løftes op på øverste koncernniveau som en ny budgetkategori med betegnelsen STRATEX (’Strategic Expenses’).

Som en kort introduktion til prioritering af strategiske initiativer samt, hvordan STRATEX kan indgå i budgtlægningen kan denne artikel læses:

Bukh, Per Nikolaj. 2010. Strategiske initiativer: principper og opfølgning. I Bestyrelseshåndbogen, Søren Brandi & Steen Hildebrandt (eds.). København: Børsen Forum

I bogen Succes med Balanced Scorecard (Bukh & Chritensen 2013) beskriver vi anvendelse af STRATEX i kapitel 6, som har titlen "Strategiske initiativer". Her gives også eksempler på, hvordan det kan anvendes i praksis. 

Udvalgte publikationer

Bukh, Per Nikolaj & Niels Sandalgaard. 2016. Skal vi afskaffe budgetter - eller skal vi bare bruge de eksisterende teknikker bedre? I Produktion og Styring: Perspektiver på økonomistyringen. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2015. Beyond budgeting: Storm eller let brise? Økonomistyring & Informatik  31(1):15.56..

Sandalgaard, N. & P.N. Bukh 2014. Beyond Budgeting and change: A case study Journal of Accounting and Organizational Change.10(3):409-423.

Sandalgaard, Niels; Per Nikolaj Bukh & Carsten Stig Poulsen. 2011. Motivational disposition and budgets: Evidence from a bankJournal of Human Resource Costing and Accounting 15(1):7-13

Bukh, Per Nikolaj. 2010. Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89(3):6-10

Bukh, Per Nikolaj & Niels Sandalgaard. 2010. Beyond Budgeting. I controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum

Bukh, Per Nikolaj & Flemming Storgaard. 2009. Kan budgetoverskridelser undgås? Danske Kommuner, nr. 27, pp. 12-13.

Bukh, Per Nikolaj. 2009. Execution Premium for bestyrelser: Brug budgettet. Bestyrelseshåndbogen, Søren Brandi & Steen Hildebrandt (eds.). København: Børsen Forum

Bukh, Per Nikolaj. 2009. Strategiske initiativer i et strategikort. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2009. Danske virksomheders budgetpraksis: Udbredelse og anvendelse. I Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh & Steen Hilderbrandt (eds.). København: Børsen Forum

Bukh, Per Nikolaj. 2008. Design af økonomistyring: Balanced Scorecard eller budgetlægning. Økonomistyring & Informatik 24(2):201-231.

Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2008. Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation. Økonomistyring & Informatik 23:(5):507-536.

Bukh, Per Nikolaj. 2007. Den makroøkonomiske udfordring. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum

Bukh, Per Nikolaj. 2006. Er budgetkritikken relevant? I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum

Bukh, Per Nikolaj. 2005. Budgetlægningen i stormvejr: Er Beyond Budgeting et alternativ? Økonomistyring & Informatik.21(2):121-141

Bukh, Per Nikolaj. 2005. Budgettering: Planlæggerens dilemma. I Andre vinkler på ledelse og organisation, O.Ø Madsen & J.F. Nielsen (eds.), Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Budgetlægning i kommuner

Som et særligt fokus område beskæftiger Per Nikolaj Bukh sig med budgetlægning i kommuner. Det udspringer af den opmærksomhed der i 2009 og 2010 har været på kommunernes økonomistyring og budgetoverskridelserne. Se f.eks. disse indlæg:

Bukh, Per Nikolaj & Flemming Storgaard. 2009. Kan budgetoverskridelser undgås? Danske Kommuner, nr. 27, pp. 12-13.

Bukh, Per Nikolaj & Klaus Akselsen. 2010. Fremtidens økononmistyring - nutidens krav. Danke Kommuner, nr 1, pp. 30-31.

Bukh, Per Nikolaj. 2009. Kan vi få styr på kommunernes økonomi? DJØF-bladet, nr 22, december 2009, side 36.

For at skabe grundlaget for at udvikle nye økonomistyringsmodeller i kommunerne udviklede Per Nikolaj Bukh i foråret 2010 et 12-dags kursus i design af økonomistyringsmodeller for COK. Kursusforløbet er skræddersyet til erfarne økonomikonsulenter, men er lige så relevant for ledende medarbejdere i økonomi- og planlægningsafdelinger mv. I 2010-2014 er kurset i alt gennemført 10 gange og der har i alt været omkring 300 deltagere på kurset. Se en tidligere version af programmer for kurset her. Kurset vil blive udbudt hvert halve år. Se nærmere information på COK's hjemmeside her.

Et andet resulat af dette samabejde er, at Aalborg Universitet sammen med Randers Kommune, KMD, COK og økonomidirektørforeningen i 2011 igangsætter et erhvervsphd-projekt. Den 1. april 2010 satte Kirstine Svanholt sig til rette blandt medarbejderne i økonomiafdelingen på Laksetorvet i Randers Kommune. Her skal hun i det tre-årige projekt forske i styringen af økonomien på det specialiserede socialområde i kommunerne. Det specialiserede socialområde varetager bl.a. indsatsen overfor handicappede, misbrugere og anbragte børn og unge. Per Nikolaj Bukh fungerer som vejleder på projektet. Se yderligere information her. 

Se også mere information om økonomistyring i kommuner på den separate side her.

Interview mv.

I et tillæg til Politiken den 3. december 2014 er Per Nikolaj Bukh interviewet i artiklen "Renoveringsmodel med budgetsikkerhed". Han fremhæver især potentialet ved at inddrage brugerne direkte i ESCO-projekter: ”I en ESCO-renovering af en skole kan man involvere eleverne, hvilket kan give noget klimabevidsthed. Eksempelvis ved at få dem til at aflæse målere, huske at slukke for varmen og i det hele taget undersøge, hvordan man som enkeltforbruger kan spare på energien. Nogle af erfaringerne fra disse skoleprojekter viser, at der faktisk er mere besparelse ude på sådan en decentral institution, ved at man påvirker adfærdssiden, end det man kan påvirke på tekniksiden,” siger Per Nikolaj Bukh. Læs interview her

I et interview i Jyllands-Posten den 5. august 2014 kommenterer Per Nikolaj Bukh kommunernes kassebeholdning, som er steget markant. En af de primære årsager er den måde sanktionerne er indrettet på i økonomiaftalerne. "Det er ikke hensigtsmæssigt, for det har aldrig været tanken, at kommunerne på den måde skal opbygge store formuer. I stedet burde man tillade, at kommunerne kunne overføre uforbrugte servicrammer fra et år til det næste," siger Per Nikolaj Bukh og peger på, at den mulighed giver kommunerne selv deres lokale institutioner.

I to interview med JP Aarhus den 6. november 2013 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at en kommunes økonomiske situation er afgørende for standarden på f.eks. børnepasningsområdet, og i både Aarhus og København har man pengene til at afholde de nødvendige udgifter. »Hvis ikke du er tvunget til det, har du ikke det samme incitament til at effektivisere,« understreger han. Han siger ligeledes, at faldende priser på dagtilbud ikke behøver være et udtryk for en dårlig kvalitet: »Man vil hellere drive større institutioner, hvor man kan geare op og ned, så der ikke er ledige pladser. Det er lettere at regulere, og derfor er der næsten ingen små dagtilbud tilbage i Aarhus. Læs interviewene her og her.

I et interview med Berlingske, den 1. november 2013 påpeger Per Nikolaj Bukh, at kommunerne hverken kan eller skal bruge de opsparede skattekroner selvom de er til rådighed. Det er servicerammen, der er den afgørende, siger Per Nikolaj Bukh, og bemærker, at mange kommuner i dag har overskud på servicerammen. Én af problemstillingerne er dog kommunernes mulighed for at styre mere langsigtet. Han foreslår derfor, at der blødes lidt op på den stramme styring, så den enkelte kommune i højere grad har mulighed for at overføre et mindre serviceforbrug til en lidt større serviceramme næste år. Læs interview her

I et interview i Berlingske Nyhedsmagasin den 24. oktober 2013 siger Per Nikolaj Bukh bland andet: "Den moderne CFO er kendetegnet ved at have stærke kompetencer inden for basisområderne omkring regnskaber og finans. Men man skal også have en grundlæggende strategiforståelse, og de har typisk mange stabsfunktioner under sig. De rigtigt gode har også stærke lederevner, og profilen i deres karriereforløb gør, at de i princippet også kunne være administrerende direktører. Læs interviewher

Budgetteringsprocessen har været igennem en rivende udvikling i de seneste år. Virksomheder er gået fra traditionel budgettering, over rullende forecast til nu at tale om Beyond Budgeting. Per Nikolaj Bukh giver i et interview sit syn på budgetlægningens paradokser og dilemmaer. Han siger blandt andet "Alle virksomheder har noget, der kan forbedres. Det gælder også økonomistyringsmodeller. Men når der argumenteres for at ændre på den traditionelle budgettering, er det ifølge Per Nikolaj Bukh essentielt at huske, hvad der forstås ved et traditionelt budget og, at der ikke er tale om én bestemt model eller metode. Hvis man ser på større danske virksomheders budgetpraksis, finder man reelt en mangfoldighed af teknikker, hvor flere af de teknikker er en del af det man i dag betegner Beyond Budgeting. Alle virksomheder har brug for en eller anden økonomisk ramme for deres virke, og den ramme er ikke forsvundet med Beyond Budgeting." Læs interview her

Selvom 9 ud af 10 gymnasier har overskud, bruger en lang række af skolerne alligevel færre ressourcer på undervisningen. I et interview i Information den 17. juni 2013 siger Per Nikolaj Bukh blandt andet, at at der er en problemstilling i forbindelse med statens taxametersystem for gymnasierne, idet alle gymnasier bevillinger efter den samme model, ligegyldigt hvor forskellige elever de har. Derfor er der også en lang række skoler, der slet ikke får midler nok til undervisningen, mens andre har så mange, at de kan spare op. Hvis vi ikke bryder os om det, så må man lave en betalingsmodel, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Læs interview her

Virksomheder med et stort vandforbrug kan se frem til over 50 pct. rabat på deres spildevandsregning i 2018. Det er budskabet fra regeringen i den nye vækstplan for vand, bio og miljøløsninger, hvor det på baggrund af beregninger fra Forsyningssekretariatet vurderes, at vandsektoren kan effektiviseres for 1 mia. kr I et interview i avisen Kommunen i mats 2013 pointerer Per Nikolaj Bukh, at det ikke realistisk at en sektor, hvis årlige driftsomkostninger ligger på 3,5 mia. kr., kan effektivisere for knap en tredjedel af det samlede beløb. Læs interview her

Kommunerne må finde nye veje, når de skal have budgetterne til at gå op. Det gælder også i Guldborgssund Kommune. Da kommunerne besluttede sig for, at energirenovere de kommunale bygninger, lavede man et samarbejde med virksomheden Siemens. Det konkrete samarbejde er baseret på en ESCO-model, men er et eksempel på et "effektbaseret" indkøb (value based purchasing), som har stort potentiale på en række andre områder, f.eks. digitaliseringsprojekter og rehabilitering. Per Nikolaj Bukh er interviewet i P1 Morgen, den 30 januar 2013.

En forventet ændring af Serviceloven vil gøre det muligt at opnå både besparelser og kvalitetsforbedringer ved udbud af ældrepleje. Per Nikolaj Bukh er interviewet om dette i Jyllands-Posten den 7. januar 2013. Lovændringen vil blandt andet gøre det muligt at udvikle effektbaserede styringsmodeller på området. Læs artiklen her 

Pixart